Amerika-udgaven

______________________________________________
Serien på ni mærker er nok Grønlands mest ikoniske frimærkeserie og har fået dette navn, fordi den blev trykt under krigen i USA. Grønland var afskåret fra Danmark under krigen, og man kunne ikke bestille frimærker fra den sædvanlige kilde, nemlig det danske postvæsen, som trykte Grønlands første frimærkeserie på deres trykkeri i Danmark.

Som krigen varede ved, begyndte man at kunne se bunden af frimærkebeholdningen og spurgte American Bank Note Company, om de kunne trykke frimærker til dem. Det var den daværende bestyrer af Grønland, Eske Brun, der var den hovedansvarlige for bestillingen i en usikker tid med få penge, da man skulle være sikker på at have penge til at forsyne grønlænderne med mel, gryn og andre daglige fornødenheder.

Når man ser på serien, må man sige, at udgiverne ikke fulgte normale procedurer mht. trykning af frimærker. Normalt vil man trykke frimærker med værdier, der passer til portosatserne. 7 øres mærket var der ingen brug for. 15 øre var portoen til Danmark før krigen, men den var hævet til 20 øre, så 15 øres mærket havde man heller ikke meget brug for. Udlandsportoen på 40 øre, der som landsportoen blev ændret 1. juli 1940, var en takst, man ikke rettede sig efter i Grønland, da man mente, det var noget tyskerne havde bestemt. Taksten blev først telegraferet til Grønland omkring 1. oktober 1940. 40 øres mærket, udlandstaksten, findes ikke som værdi i serien, hvilket man kom til at mangle ved Befrielsen. Man bestilte simpelthen de samme takster som på den første serie, plus et par høje værdier på 2 og 5 kr., som man nu havde brug for til pakker til udlandet.
 

Serien blev overtrykt med DANMARK BEFRIET 5. MAJ 1945 efter krigen. Disse overtryk blev udsat for meget skriveri, meget polemik og mange konspirationsteorier efter krigen, ja, helt op i 1990erne og begyndelsen af 00erne. Det skyldes ikke mindst en større ballade i begyndelsen af 1950erne, hvor en række frimærkehandlere klagede – helt op til statsministeren – og ønskede serien forbudt og bandlyst.
Sjovt nok var de, der klagede, dem, der ikke fik del i handelen med serien, og derfor kunne se en god handel gå deres næse forbi.

Tilbage bliver, at serien har en god og interessant historie og – må vel de fleste erkende – er en smuk serie.

Brev med 10 og 15 øre Chr. X og 1 kr. Amerika-serien isbjørn stemplet 10. maj 1946 Julianehåb, sendt til Halle-Hansen, Vejle. Halle-Hansen var fotohandler i Vejle ”Halle Foto” og formand for Vejle Philatelistklub.

Amerika-serien

Amerika-serien med overtryk

Uheldige fejl
De to af frimærkerne i Amerikaner serien, er der ikke gjort den bedste research til motiverne.

Amerikaner-seriens 30 øres mærke med hundeslæde, er der ikke gjort den bedste research til motivet. her er hundespandet er sat 2 og 2. Denne type for hundespand anvendes ikke af grønlænderne. Her anvendes hundespand i vifteform - se foto hertil højre.
Hundespandet med 2 og 2 er en typisk canadisk form.
Slædepatrulje Sirius anvender den canadiske form.


 

Ekstrapost
Det blev skabt i New York under usædvanlige omstændigheder i euforien efter Befrielsen. Det er et af Danmarks kostbare og mest berømte frimærker.

Overtrykket

Omkring befrielsestidspunktet i maj 1945 opstår en idé: 30.000 af de oprindelig 100.000 sæt grønlandske frimærker skal en tur igennem trykkemaskinen igen og stemples med et såkaldt overtryk med budskabet: »Danmark Befriet 5. Maj 1945«. Overtrykket skal ske med to farver, så det ser ordentligt ud: Blåt overtryk på røde frimærker og rødt overtryk på blå mærker.

Om overtrykket sker på dansk initiativ, eller om forslaget kommer fra frimærkehandleren Julius Stolow i New York lader sig med de foreliggende dokumenter ikke afgøre. Under alle omstændigheder er det dog sandsynligt, at Kaufmann som øverste chef for den dansk-grønlandske administration godkender ideen, der – udover at signalere en triumf for Kaufmanns »frie« linje – vil bringe ekstra penge i den altid lavvandede kasse.

Frimærkesamlere over hele verden er drevet af lysten til at besidde alle udkomne mærker i deres samling, og der kan derfor forventes et stort salg af mærker med det nye overtryk.

Men samtidig indgår den danske repræsentation i New York den 14. maj 1945 en usædvanlig aftale med Julius Stolow. Han lover at aftage 20.000 ud af de 30.000 sæt overtrykte grønlandske mærker til den pålydende værdi, mod at danskerne forpligter sig til ikke selv at sælge frimærkerne i USA, men kun anvende dem på Grønland. Stolow får med andre ord monopol på salget i USA af de nye, overtrykte mærker. Prisen, han skal give, er frimærkernes pålydende værdi – 8,68 kroner for de ni mærker – men frimærkesamlernes interesse verden over vil hurtigt bringe prisen opad. Og med sit monopol er det Stolow selv, som sætter prisen.

Julius Stolow er oprindelig fra Litauen og drev fra slutningen af Første Verdenskrig til 1993 en frimærkeforretning i Berlin sammen med sin broder, Henry. Brødrene emigrerede i 1936 til Bruxelles og derefter til New York, hvor de grundlagde J. and H. Stolow Wholesale Stamp Dealers på 5. Avenue. Henry Stolow forlod efter krigen USA, mens Julius Stolow forblev i New York og skabte en af verdens største frimærkeforretninger og -auktioner.

Men overtrykket på de grønlandske frimærker sker ifølge dokumenterne ikke på American Bank Note Companys trykkeri, som det ville være sædvane. Nationalbankens trykkeri har ikke tid, og i stedet bliver den danske delegations sædvanlige trykkeri henne om hjørnet, det private firma Commercial Stationery Company, bedt om at udføre opgaven.

I alt bliver der på trykkeriet i disse dage officielt overtryk 2.718 ark med befrielsesbudskabet. Hvert ark består af 100 frimærker.

Tre mærker fra Amerika-serien med omvendt overtryk
1 kroners mærket er hjørnestemplet, dette må antages at være stempling uden nogen form for reel postal anvendelse.
Klik på mærket for at se det i stor størrelse.