Juleaftensdag 1624 underskrev Christian den Fjerde "Forordning om Post-Budde". Forordningen er grundlaget for Nordens ældste offentlige postvæsen. Det drejer sig om befordring af breve. Efter 375 år i stadig forandring er postvæsenet i dag tilbage ved udgangspunktet:
Brevet.
Der oprettes ni postruter, hvor den vigtigste er ruten mellem København og Hamborg. På den rute bliver posten transporteret med hestevogn, hvor de andre ruter foregår på gåben.
1653
Den hamburgske købmand Poul Klingenberg overtager postvæsenet og skal afgive et fast beløb til Kongen igennem 30 år. Han tager alle indtægter og udgifter i håb om, at han kan gøre det til en overskudsforretning. Der er i mellemtiden kommet ridende postbude på nogle af ruterne, og Poul Klingenberg udvikler et mere finmasket stafetsystem, hvor buddene overtager posten med friske heste på aftalte steder, så det går hurtigere.
1685
Postvæsenet bliver overladt til den 11-årige Christian Gyldenløve, som er Christian IV’s uægte søn. Han dør i år 1703, og postvæsenet skulle egentlig gå til hans arvinger, men de er umyndige, så det ender i hænderne på enken, Dorothea Krag. I en kontrakt fra 1704 fremgår den første beskrivelse af en uniform i postvæsenet: Røde knapper og kongelige monogrammer i gul. Det er de oldenborgske farver, som er den kongelige slægt.
1711
Postvæsenet overgår til staten, som egentlig er Frederik IV, fordi Danmark har en enevældig konge. Han vælger, at overskuddet blandt andet skal bruges til at støtte de kristne missionærer, investeres i land og gods og hjælpe forældreløse børn.
1806
Fodpost i København (befordring af bybreve, der var oprettet ved kgl. resolution af 20. december 1805, og starter 1. marts. Der var 8 bude, som den første dag udbragtes 20 breve. De var iført røde frakker, høj silkehat, kalvekrøs og lakaj støvler. På deres vej gennem gaderne slog de til lyd med en gongong, fra 1814 anvendtes en klokke.
I 1809 overtager Riegels fodposten.
I 1810 overgik institutionen til privat entreprise ved enke Madam Dues besiddelse, der havde sit kontor i Klareboderne. Brevene ombragtes af et par bude. Fodpost tjenesten overtoges af staten i 1849.
1847
Jernbanen mellem København og Roskilde indvies, og postvæsenet er hurtige til at lave en aftale, sådan at posten kan blive transporteret med tog. Som jernbanen bliver forlænget, finder man ud af, at det er smart at sortere posten, mens toget kører. Derfor får posten sine egne ”bureau-vogne”, og med urbaniseringen bliver behovet for at sende og modtage breve større, da familier og omgangskredse bliver mere geografisk spredt.
1849
30. april 1849 Overtager postvæsnet fodpost tjenesten i København
Se bekendtgørelsen bragt i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger
1851
Frimærker og postkasser bliver indført. Før frimærket skulle hvert
enkelt brevs portopris udregnes af kontoransatte - portoen afhang af
distance.
Et
problem var, at afsenderen kunne sige, at modtageren ville betale for
forsendelsen, men det havde man mistet en del penge på, da modtageren
nogle gange havde nægtet at betale.
I København ophænges brevkasser og der indledningen af landpostvæsenet
stater.
Fra 1852 oprettes brevsamlingssteder ude på landet, ligesom der oprettes
flere og flere postekspeditioner.
1859
Husnumre indføres for at effektivisere afleveringsprocessen, da
postbuddet før har måttet gå ud fra beskrivelser som ”Det tredje hus fra
hjørnet”. Det blev også bestemt, at husnumrene starter nærmeste
sognekirken, samt at de ulige numre er på venstre side af vejen og lige
på modsatte side.
1871
Lov om
Postvæsen
1924
300 året for det danske postvæsen. I den anledning udsendes 12
frimærker.
1967
Postnumre bliver indført i
Danmark, hvilket er med til at effektivisere sorteringsprocessen.
1974
350 året for det danske postvæsen
Her udgives der to frimærker.
Christian IV
Ridende postbud
Oldenborgske våbenskjold
Christian Gyldenløve
1806-1809
Stemplet med sort farve når der er betalt for udbringning og rød farve når modtageren skal betale.
Ane Margrthe Riegels overtager fodposten i København
Bragt i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs
Efterretninger 29. juni 1810
For del ærede Publicum maa jeg derved meddele dem at Døden har berøvet
mig min uforglemmelige Mand og da jeg som forhen med høiere Tilladelse
vedbliver forsætte Fodpost Indretningen, ved Bestyrelse af min saglig
Mands fuldmægtig Clemmensen, saa anbefaler jeg mig til det høitærede
Publicum, og skal jeg alletider besørge ens breve Forlangende paa det
nøiagtige og rigeligste.
Ane Margrethe sal. Riegels.
Prædefanterne paa anden Søndag efter Trinitatis.
Froeprædiken.
Holmens Kirke, en Candidat.
Bureauvogn
De to første danske frimærker
Annoncen i
Tillæg til den Berlingske Politiske og Avertissementstidende
1. maj 1851
2 RBS kan nu købes
Se annoncen i stor størrelse
Se hele siden med annoncen fra
Tillæg til den Berlingske Politiske og Avertissementstidende
Postnumre indføres