Metoden til, at få et vandmærke ind i papiret sker mens papiret er vådt, enten ved at der langt en tråd formet til det ønskede motiv, som gør at der hvor tråden er, bliver papiret en lille smule tyndere. Dette gør, at set op mod lyset ses vandmærket. Denne metode anvendes ofte ved fremstilling af enkelte ark. Ved fremstilling af papir i lange baner, presses der vandmærket ned i papiret ved hjælp at valse.

De danske frimærker blev i første mange år fremstillet med vandmærke. Har blev papiret fremstillet således, at der er et vandmærke i hvert frimærke.

Før papiret anvendes til trykning har papiret en opside og en nedside, hvor opsiden er den retning som skal vende mod en selv når der ses gennem papiret - altså retvendt. Set der den modsatte side, vil vandmærket ses spejlvendt. Vendes papiret vil vandmærket ses på hovedet (omvendt).

For frimærker skelnes der primært mellem retvendt og omvendt vandmærke. Her er vandmærket en sikker metode til at datere hvornår frimærket tidligst er fremstillet. Hvorved der kan bestemmes hvilket tryk frimærket er fra.
 

For kors-vandmærket kan det være vanskeligt, at se om det er retvendt eller omvendt. Men det kan ses om korset "løber" med eller mod uret. Kors-vandmærker her til højre. Det venstre er retvendt og til højre er omvendt.