Brevet er sendt til:
Hrr. Stud. theol. P. Scharling
adr: Hrr. Provst Møller
i
Breum
pr. Skive.

Modtageren af brevet, P. Scharling, var Jørgen Peter Christian Scharling (f. 5. februar 1832 – d. 10. oktober 1922). Han stammede fra en særdeles prominent teologfamilie. Hans far, Carl Emil Scharling, var netop professor i teologi ved Københavns Universitet. Da han modtog brevet i august 1853, var han en 21-årig teologistuderende (stud. theol.) på sommerophold i det jyske.
Besøget i Breum i sommeren 1853 var ikke tilfældigt. Den unge teologistuderende P. Scharling var nemlig blevet forlovet med provst Møllers datter, Vilhelmine Marie Møller. Da brevet ankom til Breum den 7. eller 8. august 1853, var det dog desværre et sorgens hus, han besøgte. Svigerfaderen, provst Møller, var afgået ved døden året før (den 30. oktober 1852). P. Scharling har derfor sandsynligvis opholdt sig i Breum for at besøge, støtte og holde sommerferie med sin kommende brud og hendes enkemoder, som stadig har haft rådighed over eller tilknytning til præstegården i en overgangsperiode. Præstegården var på det tidspunkt det naturlige omdrejningspunkt for familien i Breum.
Hans senere karriere:
Jørgen Peter Christian Scharling valgte modsat sin far og sin berømte lillebror ikke universitetsvejen, men blev i stedet en meget agtet og kendt sognepræst. Han virkede som sognepræst i Randers ved Sankt Mortens Kirke (fra 1877 til 1907). Han blev benådet i 1907 med Kommandørkorset af Dannebrog. Han døde i en høj alder af 90 år på Frederiksberg i 1922.
Konklusion
Brevet er dermed ikke blot et stykke posthistorie, men et vidnesbyrd om en romantisk og familiær guldalderfortælling. Det er sendt fra København og direkte op til den jyske præstegård i Breum til en ung studerende, der var på besøg hos sin kommende hustrus præstefamilie.
Views: 6
