Eksponatsynopsis: Den Københavnske Fodpost 1806 – 1876

_{Udstiller: Morten Andersen
Klasse: Posthistorie (Lokalposthistorie)
Rammer / Plancher: 40 plancher (Opdelt kronologisk)}

Blev udstillet på klubudstillingen ØPOST i Ringe den 11. oktober 2025
Bedømmelse GULD – 85 points

Synopsis for eksponatet – Den Københavnske Fodpost 1806 –1876

Formål

Formålet med dette eksponat er at dokumentere og analysere den københavnske fodpostens betydning i perioden fra 1806 til 1876. Gennem brevforsendelser og stempler belyses, hvordan fodposten udviklede sig fra en københavnsk nyskabelse til en velorganiseret bypost, hvis principper i betydelig grad siden blev overtaget af postetaten. Eksponatet fokuserer udelukkende på forsendelser, takster og stempler knyttet til fodposttjenesten, mens bredere infrastruktur- og samfundshistoriske aspekter ikke behandles. 

Struktur ”Den Røde Tråd”

Udstillingen er opbygget på A3 plancher og kronologiske afsnit for at tydeliggøre udviklingen. Den røde tråd er fodpostens bevægelse fra en simpel modtagelse og indsamling og omdeling til et formelt integreret system i byens kommunikative infrastruktur. Ved at følge skiftende fodpoststempler og breveksempler, skabes et sammenhængende overblik over fodposten i hovedstaden.

Plan for eksponatets 6 rammer

• Indledning: Historisk baggrund for indførelsen af fodposten og kort præsentation af lovgrundlaget.
• Integration og effekt: Et overblik over, hvordan fodpostens ordninger influerede etaten frem til 1876, hvor fodposten nedlægges og videreføres af postetaten.
• Præfilatelistisk periode: Fokus på stemplede breve, deres udseende og takster.
• Filatelistisk periode: Visning af frankerede breve, tjenestebreve og helsager.
• Hver planche: Konkrete objekter, der sætter dem ind i relation til den overordnede udviklingshistorie.

Historisk ramme

Den Københavnske Fodpost opstod i henhold til Christian VII’s resolution i 1805 og fandt sin form i en tid, hvor effektiv kommunikation var ønsket. Den blev skabt med inspiration fra udenlandske modeller, herunder Hamburgs Fußpost, med grundidé om forudbetalt porto og direkte udbringning som foregangsmodel.

Egen forskning

Forskningsresultaterne er beskrevet herunder og publiceret i DFT samt på sociale medier bl.a. på Skive Frimærkeklubs hjemmeside.

Det ottekantede fodpoststempel
Det blev brugt fra 17. marts 1834 til 14. maj 1849, Kun med sort farve.
Ved studie af 17 forsendelser med det ottekantede fodpoststempel, blev der fundet tre forskellige stempler. Se beskrivelsen.
De tre forskellige 8-kantede stempler er valgt at benævnes som FP V-1, FP V-2 og FP V-3, altid med sort farve. Se illustrationen til højre.

Fodpostens Lapidar stempel
Ved studie af Lapidarstempler fra Fodposten i København, blev der fundet to forskellige LAP stempler. Det ene stempel er med punktum efter FODP mens det andet uden. Begge stempler er brugt vilkårligt i perioden. FP LAP er beskrevet i litteraturen som et ankomststempel og er undtagelsesvis brugt til annullering af frimærket. En anden mulighed er at stemplet er anvendt i Budstuen som budrutestempel. Man da det ikke er alle breve som er blevet stemplet med lapidarstemplet, står dette åbent.

Den Københavnske Fodpost, virke 1806 – 1876
Fodpostens initiativer bidrog væsentligt til udviklingen af postvæsenet i Danmark, særligt inden for lokalpost. Den nedenstående tidslinje fremhæver centrale milepæle i fodpostens historie og dens indflydelse på Postetatens praksis:
20. december 1805  Beslutning om at etablere en bypost i København
1. marts 1806          Fodposten åbner eget lokale i Postgården til lokalbreve
1. april 1809            Fodposten overgår til privat drift i 3 år med løfte om forlængelse til 10 år
5. januar 1813         Statsbankerotten forårsagede møntreformen, kurantdaleren blev 6:1 ombyttet til rigsbankdaler
14. maj 1849           Generalpostdirektoratet tilbagekøber Fodposten
11. marts 1851        Postloven vedtages, indeholder ikke nye bestemmelser om bypost og fodposten i København
1. maj 1851             Fodpostmærket 2 RBS udgives
10. februar 1854      Rigsbankdaleren omdøbes til rigsdaler rigsmønt lig 96 skilling
15. juli 1854            Fodpostmærket 2 RBS ændre status til også at kan anvendes som suppleringsfrimærke.
1. januar 1861         Fodpostmærket 2 skilling blå bliver lokalmærke
2. januar 1865         Helsagsbrevet indføres
1. oktober 1865       2 skillings frimærker optages i postloven
1. april 1871            Brevkort indføres
23. maj 1873            Skandinavisk møntreform, decimalsystemet
1. januar 1875         Rigsdaler blev til 2 kroner, stadig kaldet ”en daler”, 1 krone lig 100 ører
29. februar 1876      Postetaten overtager Fodpostens funktioner. Fodposten ophører som selvstændig tjeneste

Fodpostens betydning er i eksponatet markeret med 
1836:      Som ved Fodposten indføres der dagstempel på Postkontoret i Købmagergade.
1845:      Cirkulære vedrørende tjenestebrevet omfattede ikke Fodposten, men havde indflydelse ved at tjenestebreve blev betjent uden betaling til Fodposten.
1845:      Indførte Det kongelige Postvæsen en række tiltag der i en række år havde været ved Fodposten:

• Etableres brevsamlingssteder langs postruterne i provinsen. 
• Brevsamlingssteder åbnes over alt i riget og annonceres typisk i lokalaviser
• Indførelse af brevombæring
• Postkontorer tildeles dagstempel

1851:      Postetaten indfører enhedsporto med frimærker for forudbetaling af porto, direkte udbringning af breve og opsætter postkasser.
1854:      Fodpostmærket 2 RBS tillægges status til anvendelse som suppleringsfrimærke til breve til udlandet.
1861:      Fodpostmærket og 2 skilling blå 1855 – autoriseres 1. januar 1861 som lokalporto i 17 byer.
1865:      Landstinget og Folketinget vedtager Postloven, som bl.a. tillod 2 skillingsmærket anvendt frit 1. oktober 1865. Loven og dermed gældende praksis siden 1854 gjort lovligt – altså med tilbagevirkende kraft.
1868:      Postetaten ophører med kontant frankering, som Fodposten altid har gjort.

Da de lokale forsendelser var blevet en naturlig del af Postetatens arbejdsområde, koncentrerede man sig nu om at forbedre postbetjeningen i mere øde områder og på landet.

I København og nogle købstæder fandtes kortvarigt privat bypost, som forsøgte at supplere eller konkurrere med den officielle post, men disse havde ikke vedvarende betydning, fra ultimo 1870’erne.

Byposthistorien i Danmark er derfor selvstændigt samleområder i den danske posthistorie.

Kildehenvisning
Eksponatet bygger på et bredt materiale, postlove, ”Kjøbenhavns Kongelig almene privilegerede Adresse Contoirs Efterretninger” og andre samtidsaviser, filatelistisk litteratur, kort, og arkivdokumenter samt: Udgivet hæfter og artikler af Niels Schou i filatelistiske tidsskrifter. Danmarks Helsagers Historie, af Lars Engelbrecht. Dansk Posthistorisk Selskabs artikler vedrørende fodposten og takster i PHT. Danske postfrimærker 1851-1901, O. Koefoed. Det Kjøbenhavnske Postvæsen 1624-1912, F.J. Olsen. Det Kongelige Danske Postvæsen gennem 300 Aar 1624-1924, J. Bergsøe. Diverse speciallitteratur om dansk posthistorie fra perioden 1800–1876. Digitale arkivkilder (bykort, adressefortegnelser, takstoversigter, KPK stempeldatabase). Københavns Fodpoststempler 1849-1876 af Henning Kaaber. Samtidige postlove, bekendtgørelser og aviser. Specialkatalog fra AFA, senest 2016. Statsbibliotekets (mediestream) aviser i perioden 1800-1877. Tidsskrifterne NFT, PHT og DFT. Udgivelser om danske poststempler af bl.a. E. Rathje, S. Arnholtz, J. Bendix og N. Schou.