Fodpost i København

Fodposten var en privat forretning udenfor postlov og regale.
Den københavnske Fodpost opstod som følge af Christian VII’s bestemmelse i 1805, og fandt sin form i en tid, hvor effektiv kommunikation var påkrævet. Den blev skabt med inspiration fra udenlandske modeller, navnlig Hamburgs Fußpost, og dens grundidé med forudbetalt porto og direkte udbringning.1806-1849: Med beslutningen 20. december 1805 om oprettelsen af en Fodpost i København 180614. maj 1849. Generalpostdirektoratet tilbagekøber Fodpost-indretningen, nu atter ”Det kongelige Fodpostcontoir” og den daglige drift fortsætter og den vanlige betjening med bude forbliver uændret.
29. februar 1876 Fodpostkontoret lukkes.
Postetaten overtager fodpostens funktioner, og fodposten ophører som selvstændig tjeneste.
Fodpostkontoret nedlægges da eksistensberettigelsen ikke længere var til stede. Lokalbrevene bliver herefter henlagt til Brevpostkontoret.

Kendte fodpost breve med rødt FP I stempel

Hvilke frimærker er der anvendt samme med fodpost stemplerne

Læs også om Hvorfor samle på breve eller andre objekter hvor der er anvendt frimærker

Fodpost historien i København

1805/06

Fodpost (befordring af bybreve), der var oprettet ved kgl. resolution af 20. december 1805, træder i virksomhed 1. marts 1906.
Dette er en privat virksomhed.
Dette offentliggøres 22. maj 1806 (Se hertil højre)
Der var 8 bude, som den første dag udbragte 20 breve. De var iført røde frakker, høj silkehat, kalvekrøs og lakaj støvler. På deres vej gennem gaderne slog de til lyd med en gongong, fra 1814 anvendtes en klokke. I 1809 overtager Riegels fodposten, 1810 overgik institutionen til privat entreprise ved enke Madam Dues besiddelse, der havde sit kontor i Klareboderne. Brevene ombragtes af et par bude. Fodpost tjenesten tilbageføres til staten/postvæsnet i 1849. Uden at denne lokale brevpost blev underlagt gældende postlovgivning eller underlagt nye vilkår.

1849

I 1849 begyndte Postvæsenet at omdele breve i byen, og fra 1851, da postfrimærker blev indførte, anbragtes postkasser i gaderne. Foruden den gamle postgård i Købmagergade fik byen i 1847 et postkontor i banegården, og i 1850 indrettedes en postekspedition i Toldboden.

Den 13. oktober 1849 sendte fodpostkontorets bestyrer Bartholdy, generalpostdirektøren Greve Danneskiold-Samsøe, to af hofgravør Ferslew efter Bartholdys Idé »gratis« færdige »Franco-Stempel Aftryk« (frimærker). Med Hensyn til Frimærkets tegning havde de tænkt sig enten at anvende kongens billede eller Det danske Rigsvåben, og Ferslews udkast, to blyantstegninger i almindeligt frimærkeformat.
Disse blev forkastet.

22. maj 1806
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger

Herover annoncen 1. maj 1851 i
Tillæg til den Berlingske Politiske og Avertissementstidende

Brev sendt 1. april 1851 fra København til Slesvig

Brev med 2 RBS stemplet 2. november 1851

Brev med 2 RBS stemplet 24. oktober 1856 – seneste registreret brev med 2 RBS

Samlet af Ferslew og Thiele tryk, blev der udgivet 4.793 ark á 100 frimærker.

Herover forslag til frimærker

Danmarks første frimærke
1. april 1851

Danmarks andet frimærke
1. maj 1851
Fra 1. maj 1851 kun til lokalpost
indenfor voldene i København
Fra 15. juli 1854 som
suppleringsfrimærkemærke

Se her udgivelser fra Postvæsnet af nytryk

1. Postgaarden v. Rundetårn.
2. Vestre Quarter.
3. Strand Quarter m. Slottet.
4. Nørre Quarter.
5. Øster Quarter.
6. Frederiksstaden
7. Kastellet m. Nyboder.
8. Christianshavn. 

Gaderne i de forskellige kvartere

1) F.M. Jahnsen, Nörrebroes Apothek
2) Madsen, Vesterbroes Apothek
3) Urtkr. (Frederik) Schnabels Enke, Kultorvet
4) – J.L. Lohr, Hj. af Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade
5) – C.J. Melbye, Rigensgade 479
6) – F.N. Hansen, Hj. af Academigade og St. Kongensgade
7) – H.S. Hansen, Amaliegade 138
8) – Beens Enke i Bredgade (Norgesgade)
9) – Commerceraad Salomonsen, Kongens Nytorv
10) – C.S. Nissen, Nyhavn nr. 27
11) – Hans Pay Sundorph, Gammelstrand

12) – Capt. J.C. Knudsen, Nybörs 64
13) – N.R. Wulff, Strandgaden 26 (*)
14) – N.E.B. Schyth, ved Amagerport
15) – J.J. Sörensen, Hj. af Stormgade og Canalen
16) – Jac. J. Hansen, Raadhuusstrædet
17) – G.T. Holm, Gammeltorv, hj. af Vestergade
18) – H.B. Schaldmose, hj. af Vognmagergade
19) – A.C. Gariél, Östergade 20
20) – H. Eegholm, Vimmelskaftet
21) – J.O. Svendsen, St. Pedersstræde 143
22) – R. Steensballe, hj. af Nörrevold og Larsleistræde
(Urtekræmmer Rasmus Steensballe gift med Anne Marie Cathrine Olsen)
23) – Saabye, hj, af Frederiksberggade og Volden
24) – Lassen, Frederiksberg By
25) – F.W. Johansen, Österbro

Recept-Convolut ca. 1870’erne

Recept-Convolut ca. 1870’erne

Urtekræmmeren længst til højre i Rigensgade

(*)
Strandgaden 26, Behagens Gård
Fodpost indleveringssted 1849

Bemærkelsesværdige beboere omfatter højesteretsadvokat og politiker Orla Lehmann , der boede der i 1847-1848. Han var en af ​​grundlovens fædre af 1849.
Ejendommen var hjemsted for 32 beboere i fire husstande ved folketællingen i 1850. August Seydal, købmand (grosserer), opholdt sig i stueetagen med sin hustru Sira Helsted, logerende Peter Petersen (købmand, grosserer ) og en tjenestepige. Hans Peter Prior, en anden købmand (grosserer), boede på første sal med sin kone Regine Schmidt.Thora Brandt født Plugemacher, en enke, boede på anden sal med sine tre børn (i alderen tre til ni), sin far Gottfried Plugemacher. Carl August Hemeche, en håndværker, boede i kælderen med sin kone Johanne Bruyn og deres tre børn (i alderen to til ni).

Købmagergades Posthus

Frederiksberg Hospital

Gothersgade 113

FP I
1806-1809
22. maj 1806 i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, hvor der på hele forsiden er trykt hvorledes den ny oprettet fodpost inden for voldene vil blive forvaltet.

Se hele siden

Sort eller rød stempelfarve
I punkt 3) fremgår:
3) For at forebygge Uorden og Misbrug ved forsendelse af Breve og Pakker med Fodposten, har General-Postamtet foranstaltet, at alle Breve og Pakker, som ved denne Indretning besørges norde stemplede med F.P., og erholde alle i denne Bekendtgørelse 2.ben Punkt ommeldte Breve og Pakker, hvorfor modtagerne skulle erlægge Porto, rødt Stempel, og Portoen anføres derpaa med rødt kridt, derimod stempels alle andre Breve og Pakker, hvorfor afsenderne erlægger Porto, med sort Mærke.
General-Postamtet 17. mai 1806

Fodpoststempel – type I – sort farve

Fodpoststempel – type I – rød farve

Det første fodpoststempel – type I
Smukt og sjældent brev til Frederiksberg
Konferensråd Johan Carl Frederik von Hellfried:

Stiftsamtmand v. Hellfried
Allegaden no 14
Frederiksberg

Ud fra stemplet anvendelsesperiode og hans karriere er brevet antageligt sendt i 1807 eller 1808 hvor han var stiftsamtmand i Roskilde Stift og fra januar 1809 som generalpostdirektør

Type a 1808-1813 (retstående skrift)

Type b 1811-1816 (skrå skrift)

FP II
Kun anvendt med rød farve, da modtageren skal betale porto

FP III
1809-1819
Samme som FP I, men uden ramme-linjeKun anvendt sort stempelfarve.

FP IV
1818-1833
Sort farve
Der kendes kun et brev med rød stempelfarve

Franco brev 1822.
Dateret i brevet d. 4. juni 1822 med fodpoststempel “F.P.”

FP V
17. marts 1834 til 14. maj 1849.
stempelfarven i sort. 19 x 21,5 mm

FP VI
1849-1867
Tydelig streg mellem dato og månedSort og blå farve

Størrelse 35*17mm

FP LAP (Lapidar)
1863-1876

KIØBENHAVNS FODPOST
LAP-a
med punktum efter FODPAnkomststempel.
Er kendt anvendt til
annullering af frimærket

FP LAP (Lapidar)
1863-1876

KIØBENHAVNS FODPOST
LAP-b
uden punktum efter FODPAnkomststempel.
Er kendt anvendt til
annullering af frimærket

De tidligst kendte stempler anvendt i Hamburg