Frankeringsmærker og firmafrankering i Grønland

En opsamling af tilgængelige oplysninger i AFA-kataloger, Greenland Collector og egne indsamlede erfaringer.
Af Erik Gjørup Kristensen.

De grønlandske frankeringsmærker har haft en omskiftelig og omtumlet tilværelse, siden de første gang så dagens lys den 17. august 2009. I dag kan mærkerne ikke længere købes ved personligt fremmøde på de grønlandske posthuse. I stedet udgives og sælges de til samlere udelukkende digitalt via onlineshoppen stamps.gl, som i dag drives af Nordfrim på vegne af Tusass Filatelia.

Dette rejser naturligt spørgsmålet: Er disse mærker overhovedet samleværdige? Svaret er et klart og bestemt ja. Udover deres filatelistiske værdi er de særligt interessante, hvis man kan opspore eksemplarer, der rent faktisk har været brugt postalt i Grønland.

Fra selvbetjening til kontorfrankering

Da POST Greenland i 2009 introducerede frankeringsmærkerne, var det tænkt som et fleksibelt og hurtigt alternativ til traditionelle frimærker. Systemet debuterede i en såkaldt “POST-SELV”-automat uden for TELE-POST Centeret i Nuuk. Her kunne kunderne selv taste den ønskede værdi og få printet mærket på stedet.

Selvom det oprindeligt var planen at rulle disse automater ud til flere steder i landet, svigtede succesen. På grund af faldende omsætning og stigende driftsomkostninger valgte man at tage samtlige 17 opstillede POST-SELV-automater permanent ud af drift den 19. september 2018.

Nedlukningen betød dog ikke enden på frankeringsmærkerne. Sideløbende havde man nemlig introduceret de elektroniske kontorfrankeringsmaskiner – i daglig tale kaldet ”Frankie” – samt den kombinerede frankeringsmaskine og kasseapparat ”GL01”. Hvor automaterne forsvandt, lever ”Frankie”-maskinerne i bedste velgående. Over 130 grønlandske virksomheder og institutioner benytter i dag disse maskiner til deres daglige firmaforsendelser i stedet for fortidens velkendte printere med rødt blæk.


Abonnementsordninger og særudgivelser for samlere

Selvom frankeringsmærkerne officielt ikke betragtes som en del af det ordinære grønlandske frimærkeprogram – og derfor heller ikke er at finde i de officielle årsmapper – har Filatelia fra begyndelsen tilbudt samlere at holde trit via abonnementsordninger.

Samlere har gennem tiden kunnet abonnere på mærkerne med faste påtrykte værdier. Den laveste værdi fastsættes altid efter den gældende indenrigs portotakst for et standardbrev under 20 gram på udgivelsesdagen. Gennem årene har taksterne og dermed mærkernes minimumsværdier afspejlet inflationen og portoen i Grønland:

  • 2009: Fra DKK 6,25 til DKK 95,00
  • 2011: Fra DKK 7,00 til DKK 100,00
  • 2014: Fra DKK 10,00 til DKK 100,00
  • 2016: Fra DKK 12,00 til DKK 100,00
  • 2017: Fra DKK 13,00 til DKK 100,00
  • 2018: Fra DKK 14,00 (højeste værdi ændret til DKK 99,99 i 2021)
  • 2019: Fra DKK 15,00
  • 2020: Fra DKK 16,00
  • 2021: Fra DKK 17,00
  • 2022: Fra DKK 18,00
  • 2023: Fra DKK 20,00 (med mulighed helt op til DKK 999,00)
  • 2024: Fra DKK 22,00
  • 2025: Fra DKK 25,00

Foruden de rene mærker i striber (enten som Local Strip med fire ens værdier eller Collector Strip med fire forskellige værdier) har man kunnet samle på førstedagskonvolutter (FDC). Muligheden for at få specialdesignede særkonvolutter stoppede dog i 2017, hvorefter postvæsenets standard bomærkekonvolut har været anvendt til førstedagsafstempling i Tasiilaq – og senest Sisimiut i 2025. For samlere med hang til det komplette er der desuden udgivet to store souvenirmapper: Den første i 2018 (med mærkerne fra 2009-2017) og den anden i 2023 (med mærkerne fra 2018-2022).

Oplagstal og mærkernes ”evige liv”

Et særligt kendetegn ved de grønlandske frankeringsmærker er manglen på officielle statistikker. Magasinet Greenland Collector nævner intet om specifikke oplagstal, ligesom der aldrig offentliggøres oplysninger om slutsalg.

Det betyder i princippet, at mærkerne har opnået en form for evigt liv. Så længe et motiv og mærkerullerne er på lager i de elektroniske maskiner, kan de printes og anvendes med en hvilken som helst ny påtrykt værdi pr. dags dato.

Dette bekræftes i høj grad af virkeligheden og egne posthistoriske fund. Selvom det er planen, at der udgives et nyt sæt med friske motiver fra den grønlandske fauna og natur hvert år, udfases de gamle mærker sjældent helt i praksis. Under en rejse i Grønland i begyndelsen af 2026 stødte jeg således på slående eksempler:

  • Hos Greenland Airports i Nerlerit Inaat benyttede man i februar 2026 stadig de allerførste frankeringsmærker med Kunuk Platous motiver fra den oprindelige udgivelse i august 2009.
  • I Pilersuisoq-butikken i Kangerlussuaq blev der i april 2026 printet grønlandsk porto på mærker med motivet ”Landskaber II” – en udgivelse, der stammer helt tilbage fra oktober 2016.
  • På forsendelser modtaget fra Greenland Airports’ hovedkontor i Nuuk ses mærker fra januar 2014-udgaven.

Dette vidner om, at de grønlandske virksomheder bruger de mærkeruller, de har på lager, indtil der er tomt. For den nysgerrige samler gør dette jagten på de postale forsendelser utroligt levende, da man aldrig helt kan vide, hvilket årtis grønlandske naturmotiv der lander i postkassen.

—–

POST-SELV-automaten fungerer som et lille posthus. Her kan du lave alle dine postærinder, bl.a. send breve og pakker, samt købe bl.a. kuverter og postemballage. I fremtiden vil der blive arbejdet på at udbygge automatens funktionalitet. En række POST-SELV-automater vil blive taget i brug, blandt andet kontorfrankeringsmaskinen ”Frankie” til mindre og mellemstore virksomheder.

Til dig, der samler
I forbindelse med udgivelsen tilbyder POST Greenland, Filatelia sine kunder disse nye frankeringsmærker. Der er muligt at bestille både postfriske og stemplede frankeringsmærker. Der er også mulighed for at få et specielt førstedagsstempel (3900 Nuuk) eller et almindeligt dagstempel (3913 Tasiilaq). Du kan også købe førstedagskonvolutter med alle fire frankeringsmærker eller fire førstedagskonvolutter med hver sit frankeringsmærke. Førstedagskonvolutterne kan bestilles op til 6 måneder efter udgivelsesdatoen.

De fire frankeringsmærker er trykt på selvklæbende papir og måler 22,5 x 55,0 mm. Alle fire frankeringsmærker er designet af den grønlandske tegner og kunstner Kunuk Platou. Kunuk har også tegnet motivet på førstedagskonvolutten og stemplet.

NB!
Bemærk venligst, at frankeringsmærkerne ikke er en del af frimærkeprogrammet hos POST Greenland.
Det er dog muligt at tegne abonnement på dem. Frankeringsmærkerne findes ikke i årsmappen. Alle varer i forbindelse med frankeringsmærkerne bestilles direkte hos POST Greenland, Filatelia eller på www.stamps.gl. Der er ikke muligt at bestille disse varer på TELE-POST Centeret.

GC 3/ September 2009
















Frankeringsmærker (selvklæbende)
Udgivelsesdag: 17. august 2009
Værdier: Fra 6,25 kr. til 95,00 kr.
med spring på 25 øre.
Design: Kunuk Platou
Trykkeri: Ganket A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK, sort
Tryk: UV flexo
Format: 22,50 x 55,00 mm







Frankeringsmærker – fleksibel og hurtig frankering af din post
17. august introducerede POST Greenland det nye postale produkt i Grønland: Frankeringsmærker.
 
POST-SELV
Den 17. august 2009 blev de første grønlandske frankeringsmærker taget i brug. Det skete i den nye POST-SELV-automat, der står opstillet udenfor TELE-POST Centeret i Nuuk. Frankeringsmærkerne fungerer ved, at du som kunde selv vælger værdien, der påtrykkes frankeringsmærket, inden du printer
det i POST-SELV-automaten.
2010
GC 2/april 2011




















Nye frankeringsmærker
Af Dennis Fromberg
Den 2. maj 2011 skifter POST Greenland for første gang frankeringsmærker. De første, som blev introduceret i august 2009, finder hermed deres afløsere. De nye motiver, som pryder de fire frankeringsmærker, er alle hentet fra Grønlands smukke og forunderlige fauna. Hvalrossen er fotograferet af Carsten Egevang ved Young Sund i Nordøstgrønland. Moskusokserne er fotograferet af Olivier Gilg i Inglefield Land i Nordvestgrønland. Havørnen er fotograferet af Lars Maltha Rasmussen ved Saqqarlliit, Nuuk. Isbjørnen er fotograferet af Olivier Gilg i Fram Stræde, Nordøstgrønland. Førstedagskonvoluttens smukke motiv af grønlandsk fjeldlandskab og nordlys er taget af Erwin Reinthaler.










2012
2013
GC 1/2014:










Frankeringsmærker (selvklæbende)
Udgivelsesdag: 2. maj 2011
Værdier: Fra 7,00 kr. til 100 kr.
med spring på 25 øre.
Trykkeri: Ganket A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK, sort
Tryk: UV flexo
Format: 22,50 x 55,00 mm


Den 20. januar 2014 skifter POST Greenland for anden gang frankeringsmærker. De første blev introduceret i august 2009. Andet sæt fra 2011 finder hermed deres afløsere. De nye motiver, som pryder de fire frankeringsmærker, er alle hentet fra det smukke og forunderlige Grønland.


GC 3/ september 2016










Frankeringsmærker (selvklæbende)
Udgivelsesdag: 20. oktober 2016
Værdier: Fra 12,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre.
Trykkeri: Limo Labels
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK, Hvid
Tryk: UV flexo
Format: 55,00 mm x 22,5 mm


 
Nye frankeringsmærker 20. oktober 2016
De nye motiver, som pryder de fire frankeringsmærker, er alle hentet fra det smukke og forunderlige Grønland. Alle fire motiver stammer fra fotos taget af Mads Pihl.




GC 3/ september 2017










Frankeringsmærker (selvklæbende)
Udgivelsesdag: 27. oktober 2017
Værdier: Fra 13,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre.
Trykkeri: Limo Labels
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK, Hvid
Tryk: UV flexo
Format: 55,00 mm x 22,5 mm


Nye frankeringsmærker 27. oktober 2017
De nye motiver, som pryder de fire frankeringsmærker, er alle hentet fra det smukke og forunderlige Grønland. Det første foto er optaget af islandske Haukur Siggurdsson, imens de tre sidste er af Abel Berthelsen fra Nuuk.


GC 3/ september 2018













Frankeringsmærker 2018
(sæt à 4 styk, selvklæbende)
Udgivelsesdag: 22. oktober 2018
Værdier: Fra 14,00 kr. i spring på 25 øre.
Trykkeri: Walsall Security Printers Ltd.
Papir: Thermal face paper 73g
Farver: CMYK
Tryk: Digital printing
Format: 56.00 mm x 25.00 mm



Nye frankeringsmærker 22. oktober 2018
De nye motiver, som pryder de fire frankeringsmærker 2018, er alle hentet fra det smukke og forunderlige Grønland. Fotoet med nordlys stammer fra Narsaq. Fjeldlandskabet med Grønlands nationalblomst, Niviarsiaq, i forgrunden blev taget ved Narnortalik. Udsigten over isfjorden med det brune fjeld i baggrunden blevet taget i Østgrønland, imens det snedækkede vinterlandskab i skumringen blev taget i Nuuk.



GC 2/2019:








Udgivelsesdag: 21. oktober 2019
Værdier: Fra 15,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre.
Trykkeri: Walsall Security Printers Ltd.
Papir: Thermal face paper 73g
Farver: CMYK
Tryk: Digital printing
Format: 56.00 mm x 25.00

Du kan stadig købe frankeringsmærkerne fra 2018!
De printes både på vores aCon-maskine ”Frankie”, som vi har haft siden 2009 og på Intelligentars kombinerede frankeringsmaskine og kasseapparat ”GL01”.
På GL01 kan du få de to print, du ser på disse illustrationer. Det er messeprintet ”Copenhagen 2018” og ”Greenland Post”.
GC 3/ Oktober 2019




Frankeringsmærker 2019 – Postfrisk – Sæt
4 værdier. Samlet pålydende værdi: DKK 60,00.
Udgivelsesdato: 21. oktober 2019.
Nye frankeringsmærker – med isbjørnemotiver Det er den ikoniske isbjørn, der pryder vores helt nye sæt af fire frankeringsmærker.

GC 3/ september 2020










Sæt à 4 styk, selvklæbende
Udgivelsesdag: 6. november 2020
Værdier: Fra 16,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre.
Trykkeri: Walsall Security Printers Ltd.
Papir: Thermal face paper 73g
Farver: CMYK
Tryk: Digital printing
Format: 56.00 mm x 25.00

 
Grønlandske slædehundehvalpe pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2020








GC 4 / november 2021











Frankeringsmærker, et sæt à 4 styk
Udgivelsesdag: 9. november 2021
Værdier: Fra 17,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre
Trykkeri: Limo Labels A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK
Tryk: UV Flexo
Format: 55.00 mm x 22.50



Grønlandske sælunger pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2021. De fire fotos af sælungerne er alle optaget af Aqqalu Rosing-Asvid. Han er Ph.d. forsker ved Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut i Nuuk. I en længere årrække har han arbejdet med forskning, der hovedsageligt vedrører isbjørne og sæler ved Grønland. I 2011 udgav han bogen ’Grønlands Sæler’ på forlaget Ilinniusiorfik.

GC 4/ november 2022













Frankeringsmærker, et sæt à 4 styk
Hvalrosser i Grønland
Udgivelsesdag: 11. november 2022
Værdier: Fra DKK 18,00 til
DKK 100 med spring på 25 øre
Trykkeri: Limo Labels A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK
Tryk: UV Flexo
Format: 55 x 22,50 mm




 
Grønlandske hvalrosser pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2022. De fire fotos af hvalrosserne er alle optaget af Carsten Egevang, biolog og forsker ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Gennem sit feltarbejde i meget forskellige egne af landet har han oparbejdet et unikt udvalg af naturbilleder. Fotoet af en gruppe hvalrosser optog han nord for Etah i Thule-området i 2013. De øvrige tre fotos blev optaget tilbage i 2007. Det var på Sandøen, Young Sund, i nationalparken i det nordøstlige Grønland.


GC 4 / november 2023














 
Frankeringsmærker, et sæt à 4 styk
Havørne i Grønland
Udgivelsesdag: 10. november 2023
Værdier: Fra 20,00 kr. til 999 kr.
med spring på 25 øre
Trykkeri: Limo Labels A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK
Tryk: UV Flexo
Format: 55 x 22,50 mm





Havørne i Grønland af Pertti Frandsen
Havørne i Grønland pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2023. De fire fotos af ørnene er alle optaget af Carsten Egevang, biolog og forsker ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Gennem sit feltarbejde i meget forskellige egne af landet har han oparbejdet et unikt udvalg af naturbilleder. De to gengivelser af en havørn med blå himmel optog han for en del år siden i Arsuk (juli). De to fotos med is i baggrunden er optaget ved Nuuk (december).





GC 4 / oktober 2024









Frankeringsmærker,
et sæt à 4 styk
Polarræve i Grønland
Udgivelsesdag: 17. oktober 2024
Værdier: Fra 22,00 kr. til 100 kr.
med spring på 25 øre
Trykkeri: Limo Labels A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK
Tryk: UV Flexo
Format: 55,00 x 22,50 mm
Nye frankeringsmærker – med polarræve i Grønland
Polarræve i Grønland pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2024. De fire fotos af rævene er alle optaget af Carsten Egevang, biolog og forsker ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Gennem sit feltarbejde i meget forskellige egne af landet har han oparbejdet et unikt udvalg af naturbilleder.
CG 4 / november 2025










Frankeringsmærker, et sæt à 4 styk Sneugler i Grønland
Udgivelsesdag: 7. november 2025
Værdier: Fra 25,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre
Trykkeri: Limo Labels A/S
Papir: Hvidt topthermo E 80 g.
Farver: CMYK
Tryk: UV Flexo
Format: 55,00 x 22,50 mm

Nye frankeringsmærker – med sneugler i Grønland
Sneugler i Grønland pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2025. De fire fotos af sneuglerne er taget af den erfarne seniorforsker Oliver Gilg (ugleparret ved reden) og den ligeledes erfarne ornitolog and fotograf Adrian Aebischer (de øvrige tre fotos). De fire fotos er taget under sommerekspeditioner til Nordøstgrønland.
CG 1 / februar 2026
Frankeringsmærkerne fås også fra vores GL01-maskine med standardovertryk ’Greenland Post’ og udstillingsovertryk, fx ’Boston 2026’.







Frankeringsmærker, et sæt à 4 styk Erfalasorput – Grønlands nationalflag Udgivelsesdag: 23. maj 2026 Værdier: Fra 25,00 kr. til 100 kr. med spring på 25 øre Trykkeri: Limo Labels A/S Papir: Hvidt topthermo E 80 g. Farver: CMYK Tryk: UV Flexo Format: 55×22,50 mm


Grønlands nationalflag, Erfalasorput, pryder dette nye sæt af fire frankeringsmærker 2026. De to af fotografierne af Grønlandsflaget er taget af multikunstneren Miki Jacobsen, som optog begge fotos i Nuuk. De to andre fotos blev optaget i Ilulissat af fotografen Chris Christophersen.

NB!
Frankeringsmærker til samlerbrug stammer fra en kontorfrankeringsmaskine, ikke en postselvautomat. Frankeringsmærker fra sidstnævnte kræver nemlig personligt fremmøde med brug af betalingskort eller kreditkort. Bemærk venligst også, at frankeringsmærkerne ikke indgår i POST Greenlands årsmappe.

Ophør af Post-Selv Automater i Grønland
Da omsætningen ved de i alt 17 Post-Selv automater i Grønland er faldende, og der samtidig kunne forventes højere omkostninger ved driften af disse, er de alle blevet tager ud af drift. Det skete 19. september 2018. Selvklæbende frankeringsmærker anvendes dog fortsat i de over 130 elektroniske frankeringsmaskiner i virksomheder rundt om i Grønland. Antallet af denne type frankeringsmaskine er stigende.

Følgende numre af GC har IKKE haft omtale af frankeringsmærker:
1/2009, 2/2009, 1/2010, 2/2010, 2/2010, 1/2011, 3/2011, 1/2012, 2/2012, 3/2012, 1/2013, 2/2013, 3/2013, 2/2014, 3/2014, 1/2015, 2/2015, 3/2015, 1/2016, 2/2016, 1/2017, 2/2017, 2/2018, 3/2021, 2/2022, 3/2022, 3/2023, 2/2024, 3/2024, 2/2025, 3/2025

Views: 7