Frimærkemotiv af den store Jellingsten, som ofte kaldes “Danmarks dåbsattest”. Det er kong Harald Blåtand, der rejste stenen omkring år 965 til minde om sine forældre, Gorm den Gamle og Thyra.
Teksten på runestenen er: “Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”
Stenens tre budskaber
Teksten på stenen tjener tre politiske og religiøse formål for Harald Blåtand:
- Slægtsbånd: Han ærer sine afdøde forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra.
- Samling af riget: Han slår fast, at han har samlet Danmark og underlagt sig Norge.
- Religiøst skifte: Han proklamerer officielt, at han har gjort danerne kristne.
Nyeste forskning om Gorm den Gamle fokuserer i høj grad på hans hustru, dronning Thyra, og hendes rolle som den reelle eller ligeværdige magthaver i Jelling-dynastiet.
Thyras store magtbase: Ny forskning fra Nationalmuseet viser, at dronning Thyra sandsynligvis var langt mere betydningsfuld end hidtil antaget. 3D-scanninger af runerne på Jellingstenene har afsløret, at det var den kendte runerister Ravnunge-Tue, der huggede dem. Da Thyra nævnes på markant flere runesten end Gorm selv, peger forskerne på, at hun kan have været den reelle magthaver eller have haft sin helt egen store magtbase i det sydlige Jylland. Nogle historikere lufter endda tanken om, at Gorm nærmest fungerede som en form for “prinsgemal”.
Forældre til Gorm:
Det mest udbredte og historisk accepterede svar er, at Gorm den Gamles far var Hardeknud (også kendt som Knud 1.), mens hans mor er ukendt i historiske kilder.
Adam af Bremen (tysk krønikeskriver): Han er den mest pålidelige kilde fra perioden. Han skriver i sin krønike fra 1070’erne, at en mand ved navn Hardecnudth (Hardeknud) kom fra Northmannia (sandsynligvis Norge eller Normandiet) til Danmark og overtog magten fra en tidligere konge. Hardeknud var ifølge Adam far til Gorm.
Saxo Grammaticus (dansk historieskriver): I sit værk Gesta Danorum fra omkring år 1200 fortæller Saxo en mere farverig historie. Her kaldes faren for Knud (som fik tilnavnet “Fundling”, fordi han angiveligt blev fundet efterladt i skoven som spædbarn). Saxo navngiver desuden en mor, Thyra, som skulle være datter af en østengelsk konge. Historikere betragter dog Saxos fortælling om forældrene som en række sagn og myter snarere end historiske fakta.
Forældre til Thyra:
Den nordiske teori (Islandske sagaer): De islandske sagaer (f.eks. Jomsvikingernes saga) hævder i stedet, at hun var datter af en jysk herremand eller konge ved navn Klark-Harald (eller Harald Klak). Moderne historikere fæstner ikke lid til nogen af sagnene. Dog peger den seneste tids fokus på Thyras enorme magt – hvor hun nævnes på hele fire forskellige runesten i det sydlige Jylland – på en helt anden sandsynlighed. Forskerne formoder i dag, at Thyra kom fra en meget rig, magtfuld og lokal sydjysk kongeslægt. Det var sandsynligvis igennem ægteskabet med hende, at Gorm den Gamle (der kom fra Hardeknud-slægten) overhovedet fik adgang til magten og landområderne i Danmark. Hendes præcise forældre forbliver dog en af vikingetidens største gåder.
Frimærke med bagsiden af Thyras Sten, teksten er:
“Danmarks bod” ofte oversat som “Danmarks pryd”
Frimærket med tegning af den lille Jellingsten. Ved siden af en kultegning samt som elektronisk bemalet.
Frimærke med Jelling-monumenterne. På 30 kr. mærket er runer som er fra starten af teksten fra den store runesten.
Frimærke med motiv af Thors-hammer – eneste som er fundet med runer
Købelev-torshammer blev fundet ved Købelev af amatørarkæologen Torben Christjansen på det nordvestlige Lolland. Teksten er: ”Hmar x is” ”Dette er en hammer”. Det er den eneste Thors-hammer med runer blandt de ca. 1000 andre Thors-hammere der er fundet.
Færøsk frimærke med runer
Motivet på det færøske frimærke er Sandavágur-runestenen i forgrunden, mens baggrunden på mærket viser en del af runeindskriften fra Kirkjubøur-runestenen. Sandavágur-stenen (forgrunden): En runesten fundet i 1917 i Sandavágur og Kirkjubøur-stenen (baggrundsteksten), som blev fundet i 1832 nær Magnuskatedralen i Kirkjubøur. Runerne i baggrunden på frimærket er en kunstnerisk gengivelse af denne stens indskrift.
Teksten er:
“Torkil Onundarson, Østmand fra Rogaland, byggede dette sted først.”
(Bemærk: “Østmand” var vikingernes og middelalderens betegnelse for en person fra Norge, og Rogaland er en region i det sydvestlige Norge).
Svensk frimærke med runer
Teksten er:
“Stode og Sigdjærv og Torger lod riste stenen efter Ejstulf, deres broder, Torgers søn.”
Baggrunden for denne runesten
Inskriptionen er en klassisk mindetekst, hvor tre søskende rejser et monument over deres afdøde bror. Sprogforskere har bemærket, at formuleringen i slutningen er lidt usædvanlig, da den særskilt nævner, at Ejstulf var “Torgers søn”, hvilket sandsynligvis henviser til deres fælles mor, Torger.
Svensk frimærke med runer
Denne runestens lange tekst er:
“Efter Vamod står disse runer. Men Varin ristede dem, faderen efter sin dødsdømte søn. Lad os sige det som et minde for Odin, hvilke to krigsbytter der blev taget tolv gange, begge på samme tid fra mand til mand. Da red den modige kæmpe, herskeren over søkrigerne, på Hreidmarers strand. Nu sidder han rustet på sin gotiske hest, med skjoldet på armen, den fremmeste af mæringer.
Lad os sige det som et minde for Odin: Thor.
Sibi, helligdommens vogter, avlede en søn i høj alder.
Det siger vi som et minde for Odin: Hvem kan slå en jætte ned? Det vil han.
Finsk frimærke med runer
Frimærket markerer 600-året for Finlands stemmeret ved det svenske kongevalg. Frimærket blev udgivet af det finske postvæsen den 15. februar 1962.
Motivet på frimærket er en af de historiske Morasten (svensk: Mora stenar), som ligger i Uppland i Sverige. Det var på dette sted, at de svenske middelalderkonger blev valgt. Fra netop året 1362 fik repræsentanter fra Finland lov til at rejse over Østersøen og deltage i valget af den svenske konge på lige fod med de svenske landskaber.
På stenen står der: “MAUNU HAAK N”
Dette refererer til Håkon Magnusson (på oldnordisk Magnus ofte forkortet Maunu på finsk), som i 1362 blev valgt til medkonge af Sverige ved netop Morastenene.
Views: 5