Halverede frimærker på breve

Halverede frimærker på breve (ofte kaldet halveringer eller provisoriske frankeringer) refererer til historiske tilfælde, hvor man klippede eller rev et frimærke midt over for at bruge det som betaling for den halve værdi af mærkets oprindelige pålydende.
Dette skete typisk i perioder med akut frimærkemangel på posthusene. I dag er disse breve eftertragtede samlerobjekter inden for filateli og posthistorie.

Ultimative halveringskuvert

Der er ingen viden om postgyldighed over denne kuvert – men sandsynligvis ikke. En souvenir-kuvert fremstillet af forfatteren hos Pacific 97.

Historisk baggrund: Hvorfor halverede man frimærker?

  • Akut mangel på lave værdier: Hvis et postkontor løb tør for mærker til f.eks. lokale breve, kunne der gives accept til i helt særlige tilfælde at halvere mærker med højere værdi.
  • Officielle vs. uofficielle halveringer: Officielle halveringer var godkendt af postvæsenet i en specifik krisesituation. Uofficielle halveringer var lavet af private borgere, som forsøgte at spare penge eller genbruge ustemplede frimærker. Sidstnævnte blev betragtet som snyd og udløste strafporto.

Kendte eksempler fra posthistorien er fra Dansk Vestindien: Det mest berømte danske eksempel stammer fra Dansk Vestindien, hvor man i en periode løb tør for 2-cents frimærker. Postkontoret fik tilladelse til at halvere de eksisterende 4-cents tofarvede frimærker for at dække portoen. Breve med disse halverede mærker er i dag meget værdifulde.
Guvernørens ordre af 20. januar 1903: Da leveringen af de nye 2-cents frimærker trak ud, og manglen i kolonien blev akut, udstedte guvernøren (eller guvernementet på St. Thomas) en officiel ordre den 20. januar 1903, som tillod brugen af halverede mærker.
Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Postvæsenet (1903): Centralstyret i Danmark publicerede efterfølgende tilladelsen i postvæsenets officielle meddelelser. Her blev det formelt fastslået, at “der anvendes diagonalt halverede eksemplarer af de i Dansk Vestindien nugældende 4 Cents Frimærker, således at hver Halvdel af Frimærket har en Værdi af 2 Cents”. (Kildehenvisning: Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Postvæsnet. Nr. 11 den 29. april 1903).

Færøerne (1919): Under en frimærkekrise i januar 1919 godkendte postvæsenet på Færøerne, at man klippede 4-øres bølgelinjemærker midt over for at bruge dem som 2 øre sammen med andre værdier.

Svartelegram af 4. januar 1919: Postmesteren i Tórshavn havde opgjort en akut mangel på lave værdier op til takstforhøjelsen den 1. januar 1919. I et officielt svartelegram af 4. januar 1919 gav Generaldirektoratet for Postvæsenet i København den formelle instruks og tilladelse til nødløsningen.
I samme telegram henviste direktoratet specifikt postkontoret til, at de (udover de almindelige 4-øres frimærker) også måtte udklippe og halvere de påtrykte 4-øres frimærker fra beholdningen af officielle tryksagsomslag (korsbånd) for at dække manglen på 2-øres mærker. (Kildehenvisning: https://www.enigma.dk)

Stolebensstemplet fra Færøerne
Historien vil vide, at A. Godskesen Hansen, der var ansat ved Tórshavn Posthus i 1919, skulle være venstrehåndet. I øvrigt var det Andreas Ejnar Emil Godskesen-Andersen, som fik fremstillet ”stolebensstemplet”, der i hast blev skåret i træ hos den lokale snedker Peter Poulsen (Petur Snikk) i Tórshavn. A. Godskesen-Andersen blev senere postmester i Kalundborg og en af direktør Aage Tholls rigtig gode venner. Tholl var direktør på GULF-raffinaderiet ved Kalundborg og ikke mindst en af Danmarks mest berømte filatelister. Han modtog Danmarks-Medaillen i 1959 for sin banebrydende forskning i netop de færøske provisorier fra 1919.
Netop dette færøske overtrykte frimærke er der fremstillet falske mærker af. Se mere her.

Andre lande med halverede frimærker

Belgien
Belgiens provisorisk 6 franc jernbanepakkemærke der er halveret og anvendt på dette adressekort. Her ses to forskellige halvering af dette jernbanepakkemærke.

Bolivia
Forretningsbrev sendt med et halveret 20 centavos mærke.

Chile
Brev med et halveret mærke med værdien 10 centavos-udgave, som dækker den lokale takst på 5 centavos.

Curaçao I Caribien opstod der i sommeren 1918 en akut frimærkekrise på grund af isolationen under Første Verdenskrig. Posthuset løb helt tør for 1-cents frimærker. Myndighederne godkendte officielt, at man halverede eksisterende 2-cents og 2½-cents frimærker i en 46-dages kriseperiode.

Guernsey Mange af disse tilfælde er veldokumenterede i posthistorien. Et eksempel er halveringerne af frimærke fra øen Guernsey under den tyske militære besættelse af Kanaløerne under Anden Verdenskrig.

Guatemala
Guatemala
så sent som i 1951
Frankering og frimærker
Øverst til højre sidder to guatemalanske frimærker udstedt af CORREOS DE GUATEMALA:
Porto-notering: Ved siden af frimærkerne er der skrevet T0.006 med rød farve, hvilket kan relatere sig til den interne taksering eller validering af værdien under postbehandlingen.
Det store rektangulære frimærke: Viser en tegning af en skole med teksten Escuela Tipo Federacion (en særlig type fremskridtsvenlig grundskole, som Guatemala byggede mange af i 1940’erne og 1950’erne). Det har påtrykt værdien 1 centavo (eller quetzal-cent).
Det mindre grønne frimærke: Et standardfrimærke, der viser et portræt (sandsynligvis af en historisk figur eller præsident fra Guatemala) som er blevet halveret.
Anbefalet luftpostbrev sendt fra Guatemala til New York under Anden Verdenskrig i marts 1942med et halveret 2 centavos frimærke udgivet i 1926 som er anvendt her. Under ses mærket som er forberedt til en halvering.

Horta 1894
5 realer opdelt til brug som 2,5 realer

Sudan Sudan Military Telegraphs med 4 mærker der er forberedt på at kunne halveres.

Mexico Mexico er berømt i frimærkehistorien for at have taget praksissen til det ekstreme. I 1860’erne var der så stor mangel på småmønter og frimærkeværdier, at man ikke kun halverede frimærkerne. Posthuse klippede rutinemæssigt store frimærker (som f.eks. 8-reales-mærket) i halvdele, tredjedele, fjerdedele (kvarte) og helt ned til ottendedele for at ramme den nøjagtige takst. Herunder et kvart frimærke.

Paraguay
4-blok hvor mærkerne er forberedt på at kunne halveres.

Polen
Brev med et halveret bypostmærke fra Warszawa. Pålydende værdi på 6 groszy, men er her klippet over på skrå for at fungere som et 3 groszy-mærke.

Anbefalet brev (R-brev) sendt fra Ostrowiec i Polen til Wien i Østrig i februar 1919 med et halveret 90 Heller-mærke er østrigsk feltpostmærke.

Saint Vincent og Portugisisk Indien Hvor de fleste lande klippede mærkerne med en saks, var der flere steder i verden, hvor postvæsenet tog skridtet videre og fremstillede frimærker med en perforering direkte midt igennem motivet, så de let kunne rives over til halv værdi. Her vist fra:

Portugisisk Indien (Goa) i 1911
En hel frimærkeserie hor alle mærkerne er forberedt på at kunne halveres.

Saint Vincent (i Caribien) i 1880.

Uruguay 1883, 10 centimos delt i to for at blive brugt som 5 centimos

Dette er et klassisk eksempel på et filatelistisk (halveret frimærke), hvor et 10 centésimos frimærke fra Uruguay udstedt i 1883 blev skåret midt over for at fungere som et 5 centésimos frimærke. Mangel på små valører: Posthuse i Uruguay oplevede i perioder akut mangel på frimærker med lavere værdier (som 5 centésimos), som typisk blev brugt til standardbreve eller lokalpost.
Nødløsning: For at holde postgangen i gang tillod eller tolererede postvæsenet, at man klippede eller skar de eksisterende 10 centésimos frimærker diagonalt eller vertikalt over. Hver halvdel fik derved den halve værdi (5 centésimos).

USA I midten af det 19. århundrede (særligt omkring 1840’erne og 1850’erne) var USA’s postsystem i voldsom vækst, men distributionsnettet haltede bagefter. Det resulterede i uofficielle og provisoriske halveringer. Det mest berømte amerikanske eksempel er 12-centsfrimærket fra 1851, som blev klippet over for at fungere som et 6-centsfrimærke.

Vigtig for samlere Fælles for alle disse internationale eksempler er den gyldne regel inden for filateli: Frimærkerne har stort set ingen værdi, hvis de er pillet af brevet. For at bevise, at der ikke bare er tale om, at en person har leget med en saks derhjemme, skal det halverede mærke sidde på et komplet brev (eller et stort brevstykke), hvor poststemplet skærer hen over både papiret og klippekanten.

Views: 40