Hvor blev brevsprækken af?

Brevsprækken kom til Danmark i 1900-tallet, hvor den blev flittigt brugt. Men i 2012 gjorde Postloven brevsprækker forbudt i de fleste boliger.

Det står lidt hen i det uvisse, hvornår brevsprækken præcist dukkede op. Men det første kendte patent på en brevsprække – house-door letter-box – blev udtaget af amerikaneren George Becket i 1892. Og selvom vi i Danmark har haft et postvæsen siden 1600-tallet, menes det først at være i begyndelsen af 1900-tallet, at brevsprækken – og postkasser i øvrigt – blev udbredt, så vi ikke behøvede at være hjemme for at modtage breve og anden post.

– Jeg kan bedst datere brevsprækken ved at kigge på dørarkitektur. Og når man tænker tilbage på de smukke, klassicistiske døre, så man ikke en brevsprække. Så mit bedste bud er, at vi så de første brevsprækker i 1920’erne og 30’erne, da vi fik den moderne funktionalisme og så de første etagebyggerier, forklarer etnolog Stefanie Høy Brink.

Ny postlov gjorde brevsprækker ulovlige
Efter at en ny postlov trådte i kraft den 1. januar 2012, har brevsprækkerne dog fået svære kår. For det er ikke længere lovligt at have brevsprækker i etageejendomme – der kommer i hvert fald ikke post ind ad dem. Alle etagebyggerier skal nu have et samlet postkasseanlæg i stueetagen med en postkasse til hver lejlighed i bygningen, så postbuddet kun skal aflevere breve ét sted.

Heller ikke i parcelhuse eller villaer er det muligt at få leveret posten gennem en brevsprække. Man skal have en postkasse ved skellet ind til sin ejendom. Brevsprækker er kun tilladt, hvis man har en hoveddør i stueetagen helt ud til skellet/offentlig vej, som man for eksempel kan have i nogle rækkehuse eller gamle byhuse.

Brevsprækker skal leve op til krav i Postloven
Har man en brevsprække, er det dog vigtigt, at den lever op til en række krav i Postloven. Fx skal den være 3,5 cm høj og placeret i en højde på 65 cm fra dørens underkant.

– De gamle brevsprækker i messing bliver stadig brugt som en slags retrodekoration og sidder stadig på ældre døre, men postvæsnet bruger dem altså ikke, siger Stefanie Høy Brink.

Man kan også stadig købe gamle og antikke døre med brevsprækker i. Nye sælges der dog ikke mange af. Og eftersom der kan komme træk ind ad en brevsprække, er der også flere, der vælger at fjerne brevsprækken helt, hvis de har en ældre dør. Energistyrelsen har endda lavet en vejledning til, hvordan man gør det og derefter får isoleret og afdækket hullet ordentligt.

Breve og aviser blev puttet indad brevsprækker i mange huse og lejligheder i 1900-tallet, så det var nemt at få fat i dagens post og nyheder. Men nu er de kun yderst sjældent i brug, selv om de stadig sidder i døren til flere boliger.

Sådan er reglerne for din brevsprække 2026

1. Brevsprækker er ikke tilladt i etageejendomme. Her skal der være etableret et fælles postkasseanlæg ved gadedøren
2. Post skal kunne afleveres ved skellet til din ejendom. For langt de fleste betyder det, at de skal have en postkasse stående ved skellet. Men har du en hoveddør, der sidder helt ud til skellet, må du gerne have en brevsprække i døren.
3. Hvis du har lov til at have en brevsprække, skal den opfylde følgende krav:
4. Den skal placeres i en højde på 65 cm fra dørens underkant. Den skal være 3,5 cm høj og 26, 30 eller 36 cm bred.

• 1624: Christian den IV udsendte ”Forordning om Post-Budde”, med hvilken han oprettede 9 postruter. København-Hamburg var den vigtigste, og her var det hestevogne, der fragtede breve, pakker og gods. På de andre ruter var det fodbude, som bragte brevene.
• 1653: Nettet af postruter blev udvidet, og der var nu 22 posthuse i Danmark.
• 1694: En ny ”Post-Ordning” blev sendt ud fra kongen. Her hed det bl.a., at posten nu skulle befordres med en hastighed af 3 kvarter pr. mil under alle vejr- og vejforhold.
• 1806: Lokalomdeling af post begyndte i København.
• 1847: Jernbanen blev indviet i Danmark, og her kunne man sende breve og aviser med gratis.
• 1851: Det første frimærke blev præsenteret i Danmark, og herefter kunne der indføres brevkasser.
• 1856: Der blev indsat Bureauvogne på jernbanenettet for at kunne befordre posten hurtigere.
• 1859: Der blev udstedt en forordning, der betød, at de københavnske huse skulle nummereres, så det var nemmere at omdele post.
• 1861: Lokalomdeling af post blev udvidet og omfattede nu 17 byer. Fire år senere kom ordningen til at gælde for alle byer i Danmark.
• 1927: Der blev indsat natposttog mellem København og de jyske jernbanestrækninger.
• 1967: Der blev indført postnumre.
• 1995: Postvæsnet bliver en selvstændig offentlig virksomhed.
• 2011: Postvæsnet hedder nu PostNord. Postmarkedet liberaliseres.
• 2012: Ny postlov træder i kraft og betyder, at al post skal kunne afleveres ved skellet til en bolig.

Kilde: PostNord

17. maj 1806 bekendtgør Generalpostamtet, at ved Fodposten er det afsender der betaler portoen for breve og det vises med sort stempelfarve. Breve indleveret i Toldboden (skipper-breve), udbringes til adressaten.