Ens samling bør starte med en beskrivelse.
| De typiske samleområder: Traditionel filateli Posthistorie Feltpostbrev Helsager Katastrofepost Luftpost Postkort Skibspost Særstempler Tema | Hovedreglen for en samling er: Frimærkerne bør være fuldrandede Frimærkerne bør ikke mangle takker Frimærkerne bør være velcentrerede Frimærkerne bør være uden rustpletter o.lign. Stempler bør være klare og tydelige, dette gælder også selvom frimærkerne sidder på en forsendelse Kuverter, frimærker, helsager og postkort bør være uden rustpletter, o.lign. Katastrofepost hvor nogle forsendelser kan være meget medtagne, andre mindre, alt afhængig af katastrofens omfang og hvor forsendelsen har ligget i postsækken. |
Tips til opsætning af plancher til udstilling
Erfaringer med at bruge kunstig intelligens (AI) til min frimærkesamling
| Eksempel på beskrivelse Grundlaget for samlingen Grønlandssamlingen blev startet som en juniorsamling i slutningen af 1960’erne. Her er samlingen løbende blevet tilføjet nye objekter i form af eksempler på frimærkernes anvendelse. Samlingen omfatter årene 1938 til 1989. Formål Samlingens mål er at præsentere de første 50 år med grønlandske frimærker sammen med visning af anvendelse af mærker på breve, postkort, adressekort m.v. Plan for sammensætning af samlingen Samlingen er opbygget som en katalogsamling, tilsat objekter der viser anvendelsen og hvor det har været muligt at finde oplysninger på afsender eller modtager er de medtaget, hertil er der tilføjet information med det formål at berige beskueren med ekstra oplysninger. Den historiske start I gammel tid var det gratis at sende til og fra Grønland, hvilket ophørte 1. maj 1905 for pakker, der ikke passerer postvæsenet, men indleveres på Direktoratets Kontor. Til frankering af disse forsendelser blev der udfærdiget de såkaldte »Pakkeportomærker«. Pakkeporto mærker er ikke medtaget i denne samling fordi de udgør et selvstændigt, specialiseret samleområde. |
Traditionel filateli
Samlingen består af frimærker, som typisk er opsat kronologisk – også kaldet en katalogsamling og de enkelte mærker er beskrevet med faktaoplysninger f.eks. mærkets nøjagtige position i trykarket ud fra små trykfejl og vandmærke.
Om vandmærker
Typebestem danske mærker
Lokalbrev afstemplet med blåt Vinderup stationsstempel
Et usædvanligt brev, hvor der ikke er anvendt det normale poststempel, men i stedet Vinderup stationsstempel.
Det kunne måske forklares, hvis brevet var til en adresse i Vinderup, men adressen er i Sevel ca. 6 km væk.
Ladegaard pr. Sevel lå ved den østre ende af Ladegaard Sø, hvor der endnu kan ses spor af teglsten, ikke langt fra Stubberkloster, hvortil der blev leveret naturalier til den daglige føde.
Ustemplet, stemplet eller på brev? Hvad er bedst?
Reelt er der ikke noget svar på hvad der er bedst – det er helt op til den enkelte samler at vælge sit eget fokusområde.
Postfriske frimærker
Et postfrisk (ubrugt) frimærke har den fordel, at motivets detaljer ikke dækkes eller “ødelægges” af stempelfarve. Når mærket sidder i en samling, kan det dog være ganske vanskeligt at afgøre, om det er postfrisk, har hængselspor eller er helt uden lim på bagsiden.
Til venstre ses mærke med hængselspor.
Hvis samlingen består af ustemplede frimærker, hvor prisen for et postfrisk mærke er væsentligt højere end for et mærke med hængselspor, er det fuldt forståeligt, at sidstnævnte inkluderes i samlingen. Omvendt hører et mærke uden lim på bagsiden sjældent hjemme i en sådan samling. Et frimærke uden lim kan nemlig være et mærke, der har været brugt, men hvor posthuset har overset mærket ved stemplingen.
Stemplede frimærker
En samling bestående af stemplede frimærker er meget udbredt. Tidligere var mange samlere udelukkende interesserede i hjørnestemplede frimærker. Det giver ofte utrolig flotte albumsider, da selve frimærkemotivet forbliver fuldt synligt. Jeg har set store, flotte danske samlinger, hvor alle mærkerne var stemplet i nederste højre hjørne med næsten identisk placering. Det giver en fantastisk visuel oplevelse, når man bladrer i albummet.
Mange foretrækker, at stemplet er klart og tydeligt, så det tydeligt fremgår, hvor og hvornår mærket er blevet annulleret. Hvis stemplet desuden sidder helt retvendt, kaldes det et “luksusstempel”.
Et frimærke, hvor datoen ligger uden for den korrekte anvendelsesperiode – et såkaldt efterstemplet mærke – bør ikke indgå i en samling af stemplede mærker. Mærker hvor det er et særstempel eller FDC-stempel der er anvendt bør også undgås i samlingen.
Varianter
Et samleområde som har manges interesse og som ofte indgår i traditionelle samlinger.
Hvad er en variant?
Posthistorie
Frimærker på brev
Dette område dækker over langt mere end blot almindelige breve. Det inkluderer også postkort, postkvitteringer, adressekort og andre forsendelsestyper med frimærker på.
Her skelnes der igen mellem ægte, cirkulerede forsendelser og de mere “provokerede” forsendelser. Sidstnævnte dækker over breve som “Første luftpostbrev” eller breve med særstempler fra f.eks. byjubilæer, udstillinger og større events såsom spejderlejre. Hertil hører også førstedagskuverter (FDC). FDC efter ca. 1960 er ofte masseproduceret til samlere, hvilket forklarer den lave markedsværdi.
Adressekort
Her vist med to grønlandske Pakkeportomærker. En sådan intakt forsendelse har en langt højere værdi, end hvis mærkerne var blevet vasket af.
Førstedagskuvert
Ofte er der tale om en forsendelse, som reelt aldrig har været postbefordret som et almindeligt brev. Selvom der findes mange samlere til disse, har en stor del af kuverterne en meget lav markedsværdi.
Indkasserings-Indbetalingskort
Her er frimærkerne stemplet på udgivelsesdagen den 1. december 1924 i anledning af Postvæsenets 300-års jubilæum. Denne type forsendelse er i dag meget sjælden.
Bypost – lokalpost
Et spændende dansk samleområde som skal opdeles i to hovedgrupper.
1. Fodposten i København, som havde en privat periode og en periode hvor Det kongelige Postvæsen ejede Fodposten.
Se om Fodposten i København
2. Bypost i en række forskellige byer som alle var en privatdrevet forretning. Frimærker anvendt på forsendelser (især breve med indhold) er langt mere sjældne end løse mærker.
Feltpostbrev / inselpost
Et særligt samleområde som kræver indsigt i emnet men også indeholder mulighed for at fortælle meget om de enkelte forsendelser, da der kan findes righoldige historier knyttet til de enkelte breve og udgivelser af frimærker som kun er beregnet til dette formål. Militær censur (stempler, banderoler og underskrifter) er et centralt og eftertragtet studieområde inden for feltpost. Brevenes feldpostnummer kan ofte fortælle om militærenhedens faktiske geografiske placering.
Helsager
Et samleområde som mange samlere går uden om, hvilket er synd, da der netop er rigtig meget materiale som kan indgå i en helsagssamling. I emnet helsager er alle former for forsendelser hvor portoen er fortrykt, hertil er helsager som er opfrankeret med ekstra porto enten fordi der har været en portoforhøjelse eller at der er frankeret for en ekstra service f.eks. luftpost eller ekspres.
Katastrofepost – Crash Post
Et samleområde som er specielt, blandt andet fordi mængden er begrænset og ofte er forholdsvis dyr at anskaffe.
Katastrofepost opstår, når en forsendelse har været udsat for vandskade, brand eller på anden måde er blevet beskadiget i forbindelse med uheld.
Forsendelserne bør have en påtegning fra postvæsenet om, at forsendelsen om er beskadiget i forbindelse med en navngivet hændelse eller at stempler viser kontrollerbare eller korrekte datoer.
Postvæsenet vedlage ofte en officiel forklarende seddel (ambulance-kuvert) eller en “Mutilated Mail”-mærkat som årsag til brevet tilstand.
Vær opmærksom på at der er en del forfalskninger med betegnelsen ”crash Post”.
Luftpost
Et samleområde som kan give en rigtig spændende samling med objekter som kan fortælle om ruter fra eller til en bestemt lufthavn. Dette kan omfatte almindelige forsendelser eller særlige flyvninger som for eksempel første flyvning over nordpolen, første direkte flyvning mellem to hovedstæder – mulighederne er mange.
Om fransk luftpost til Sydamerika
Postkort
Et meget stort samleområde som er blevet langt mere populært. Ens samleområde bør kun omfatte ens motivinteresse for at få en begrænsning af samlingens omfang.
Tidlige annulleringsstempler (Uden dato)
- Stumme stempler (1851–1860): De allerførste stempler, som udelukkende havde til formål at oversværte frimærket. De bestod typisk af en række koncentriske ringe (ofte med en prik i midten) og indeholdt hverken bynavn eller dato.
- Nummerstempler (1852–1884): Består som regel af tre ringe med et unikt nummer i midten, hvor hvert posthus havde sit eget nummer (f.eks. nr. 1 for København, nr. 36 for Kolding og nr. 64 for Skive).
Se mere om nummerstemplerne - Kombinationstempel: En stempeltype hvor nummerstempel og et lapidarstempel er bygget sammen.
Se mere om kombinationsstempler - Esrum-stempler (1860–1933): En stempeltype, hvor posthusets bogstaver eller det forkortede navn var placeret i midten af stemplet i stedet for et nummer.
Se Esrumstemplerne
Dagstempler (Med dato og bynavn)
- Fodpoststempler: (1806-1876) Stempeltype, som kun blev anvendt ved Den Københavnske Fodpost.
Se mere omFodpoststemplerne - Antikvastempler (1845–1860’erne): Cirkulære stempler med stedsangivelse og dato skrevet med “antikva”-skrifttype. De blev i starten brugt som sidestempler på brevet, men senere også direkte til annullering (f.eks. ANT I, II, III osv.).
- Lapidarstempler (Fra midten af 1860’erne): Enkle, klare, cirkulære datostempler, hvor bynavnet er skrevet med en kraftig skrifttype uden seriffer (lapidarskrift). Det blev den dominerende stempeltype i slutningen af 1800-tallet (f.eks. LAP I, II, III osv.).
- Kompasstempel: Stempeltype som i en kort periode blev anvendt ved Det Kongelige Postvæsen i København.
Se mere om kompasstempler: - Stjernestempler: Mindre stempler uden dato, der kendes på en markant stjerne i midten af stemplet.
- Posthornstempler: Stempeltype med bynavn og et posthorn i midten af stemplet.
- Udslebne stempler: Tidligere stjernestempel hvor stjernen er bortslebet.
- Brotypestempler (Fra ca. 1900): Cirkulære stempler, der er opdelt af to vandrette parallelle linjer i midten (en “bro”), hvor datoen står. Bynavnet er placeret i buen over eller under broen. Typen findes i et utal af undergrupper (f.eks. brotype I, II, III osv.).
Maskin- og specialstempler
- Bølgelinjestempler / Maskinstempler: Introduceret med automatiseringen af postvæsenet. En maskine trækker brevet igennem og afstempler frimærket med et datostempel kombineret med lange bølgelinjer eller flag, der dækker frimærket effektivt.
- Tekstmaskinstempler (TMS): En variant af maskinstemplet, hvor bølgelinjerne er erstattet af en ramme med en propagandatekst, oplysning eller hilsen (f.eks. “Husk Postnummer” eller “Støt Julemærket”).
- Særstempler: Midlertidige stempler med speciallavede motiver, der bruges ved særlige begivenheder, jubilæer, udstillinger eller på frimærkernes førstedag (førstedagsstempler).
Alternative annulleringsformer
- Blæk- og blyantannulleringer: Hvis et posthus eller et postbud i frimærkets tidlige dage ikke havde et stempel ved hånden, eller hvis frimærket var undsluppet den normale stempling, blev det annulleret manuelt med et blækkryds (fjerpen), blyant eller kuglepen.
Særstempler
Et kæmpe samleområde som omfatter alle de breve og brevkort som er stemplet i en anledning. Først og fremmest er det første dag et frimærke sælges fra posthusene (se ovenfor).
Der er gennem tiden kommet et meget start antal særstempler, som for nogle kun har været anvendt én dag, mens andre har været anvendt over længere en periode.
Begivenheds- og jubilæumsstempler
Disse stempeltyper markerer en specifik historisk, kulturel eller lokal begivenhed.
- Flyvepoststempler: Anvendt ved historiske førsteflyvninger (First Flight covers) eller særlige luftpostruter.
- Jubilæumsstempler: Markeringer for byer, firmaer, foreninger eller historiske begivenheder (f.eks. “Aarhus 500-års købstadsjubilæum”).
- Kongelige stempler: Præget i anledning af kongelige fødselsdage, bryllupper, jubilæer eller tronskifter.
- Militær- og feltpoststempler: Særstempler brugt af militære enheder under krig, fredsbevarende missioner eller større militærøvelser.
- Sportsstempler: Særlige stempler i forbindelse med store sportsbegivenheder som OL, VM eller nationale mesterskaber.
- Særpostkontor-stempler: Bruges når postvæsenet opretter et midlertidigt postkontor ved et event (f.eks. på en spejderlejr eller festival).
- Turiststempler (Motivstempler): Lokale stempler med byvåben eller kendte vartegn, brugt i ferieområder til at promovere turisme.
- Udstillingsstempler: Anvendes på midlertidige postkontorer ved frimærkeudstillinger, kunstudstillinger eller erhvervsmesser (f.eks. “Hafnia”-udstillingerne).
Filatelistiske særstempler
Stempler skabt specifikt med henblik på frimærkesamlere.
- Førstedagsstempler (FDC): Anvendes udelukkende på nye frimærkers udgivelsesdag. De har ofte en tegning eller tekst, der passer til frimærkets motiv.
Tema
Et kæmpe samleområde som omfatter alle de frimærkemotiver der findes. Et eksempel er klubbens olympiadesamling.
En temasamling handler ikke kun om frimærkerne, men om at fortælle en sammenhængende historie, hvor frimærket fungerer som en illustration. En god temasamling bør inkludere både mærker, helsager, stempler og frankostempler, der understøtter emnet.
Views: 143