Månedens artikel

Nov 2026 – tryk for at åbne

Fra skolebænk til digital bølge: Brevets og frimærkets historiske 1800 – 2026


Hvordan hænger kongelige skolelove, industrialiseringens og frimærkets endelige død sammen? Historien om det danske postvæsen trækker en smuk og dramatisk bue over mere end 200 år. Fra at være en dyr luksus for de få blev det fysiske brev hvermandseje – for til sidst at ende som et historisk samlerobjekt.

1814: Undervisningspligt og brevskrivning på skoleskemaet

I 1814 underskrev kong Frederik 6. de berømte skolelove. Lovene satte folkeskolen i system og indførte obligatorisk skolepligt for alle 7-årige.
I starten handlede undervisningen mest om religion og katekismus. Men op gennem 1800-tallet ændrede skolens formål sig. Nu fik praktiske fag som geografi og praktisk brevskrivning langt større plads. Børnene lærte helt konkret:
– Hvordan man formulerede sig høfligt.
– Hvordan man opbyggede et brev korrekt.
– Hvordan kuverten skulle adresseres.

Urbaniseringens vigtige livslinje
Sideløbende ramte industrialiseringen og urbaniseringen Danmark. En enorm bølge af borgerne flyttede fra landsbyerne og ind til de store byer som København, Aarhus og Odense for at få arbejde.
Dette skabte et akut, følelsesmæssigt og praktisk behov for at kunne kommunikere over store afstande. For første gang i danmarkshistorien boede familierne ikke længere i samme sogn. Brevet blev den eneste livslinje hjem til familien på landet.

1900-1970: Postvæsenets absolutte guldalder
Når vi trækker linjerne frem til 1970, ser vi postvæsenets absolutte guldalder som hele befolkningens foretrukne kommunikationsform. Det skyldtes især to ting:

  • Portoen blev en bagatel: I løbet af 1900-tallet eksploderede reallønnen. Hvor et brev i 1851 kostede hele 10% af en dagløn, kostede det i 1950 under 1%. I 1970 var prisen helt nede på 0,36% af en dagløn. Økonomi var ikke længere en barriere – alle havde råd til at skrive breve og postkort – og det blev der.
  • 7. klassetrin som base: Op gennem 1920’erne til 1950’erne toppede de børneårgange, der forlod skolen efter 7. klasse. Da analfabetismen nu var på 0%, trådte en enorm base af unge, skriveparate borgere ud i samfundet. Det fik postmængderne til at buldre afsted med hundreder af millioner af breve og postkort årligt. (Undervisningspligten blev først udvidet til 9 år i 1972).

Den historiske bue er tydelig: Skoleloven i 1814 skabte evnen til at skrive for alle, Postloven i 1851 gjorde det praktisk muligt, og 1900-tallets massive velstandsboom gjorde det økonomisk tilgængeligt for absolut alle.

Det digitale vendepunkt og det historiske kollaps (1970-2025)
Efter 1970 vendte udviklingen 180 grader. En over 400 år gammel æra lakkede mod enden, og historien kan opdeles i to markante faser:

  1. Portostigninger under overfladen (1970-2000)
    I 1970 kostede et frimærke blot 60 øre. Posten var et billigt massemedie, og mængden af breve steg støt frem mod årtusindeskiftet. I år 2000 toppede det danske brevmarked med svimlende 1,4 til 1,5 milliarder forsendelser om året.
    Men under overfladen skred fundamentet. I 1980’erne og 1990’erne gjorde faxen og de første e-mails deres indtog. For at kompensere for faldende mængder begyndte Post Danmark at hæve taksterne markant. Portoen begyndte nu at stige hurtigere end den almindelige lønudvikling.


    Link til graffernes tabel:
  2. Den digitale dødsspiral (2000-2025)
    Efter år 2000 ramte den digitale bølge Danmark med historisk kraft. Indførelsen af NemID, MitID og Digital Post (e-Boks) betød, at staten, kommunerne og virksomhederne ved lov overgik til digital kommunikation. Det udløste en sand dødsspiral for det fysiske brev:
  3. Brevmængderne styrtdykkede: Fra toppen på 1,5 milliarder breve i 2000 faldt mængden med over 90% til blot omkring 110 millioner breve i 2024.
  4. Portoen eksploderede: Da færre breve skulle bære de samme enorme omkostninger til ruter, biler og postbude, steg prisen voldsomt. Ved vejs ende kostede et almindeligt brev over 20-30 kr. Portoen rykkede procentuelt tilbage mod de dyre tilstande i midten af 1800-tallet.

Status ved årsskiftet 2025/2026: Frimærkets endeligt
Da brevmarkedet ikke længere var rentabelt, traf PostNord den historiske beslutning at afvikle sin brevforretning i Danmark. Den nye virkelighed tegner sig således:

  1. PostNord lukker for breve: Den 30. december 2025 omdelte PostNord sit absolut sidste brev i Danmark. Virksomheden fortsætter nu udelukkende med pakkedistribution samt brevpost i Sverige.
  2. Frimærkerne bliver ugyldige: Salget af traditionelle fysiske frimærker ophørte i midten af december 2025. Fra 1. januar 2026 er alle gamle PostNord-frimærker erklæret ugyldige som betalingsmiddel i Danmark. (Danskerne har dog en kort frist frem til sommeren 2026 til at få refunderet ubrugte mærker købt i 2024 og 2025).
  3. Infrastrukturen fjernes: De ikoniske røde postkasser – cirka 1.500 styk over hele landet – blev pillet ned i løbet af 2025.
  4. Ny operatør uden frimærker: Fra 1. januar 2026 har transportvirksomheden DAO (Dansk Avis Omdeling) overtager det basale, fysiske brevmarked i Danmark efter den nye Postlov.

Hvad gør vi så nu?
DAO benytter ikke traditionelle frimærker. I stedet køber man porto online eller via en app. Her modtager man en kode eller et såkaldt “brevmærke“, som skrives direkte på kuverten. Brevet skal herefter afleveres i en DAO-pakkeshop eller i en af deres egne nyopsatte postkasser.

Konklusion Hvor Christian 6.’s skoleordning i 1730’erne og Folkeskoleloven i 1814 lagde bunden for, at danskerne kunne skrive, har digitaliseringen i 2000’erne overflødiggjort behovet. Cirklen er sluttet, og frimærket er efter 175 år gået over i historien som et rent samlerobjekt.

Okt 2026 – tryk for at åbne

Frimærkekatalog fra 1906 – 120 år

Frimærkehandlen, Torvegade 10, Skive
Datiden store danske frimærkehandler

Niels Sørensen Nedergaard (f. 1859, d. 1944) startede med salg af frimærker, og forretningen blev grundlagt den 1. december 1885. I 1944 blev den overtaget af sønnen, Folmer Nedergaard (f. 1893), som i 1950 optog sin søn, Anders Nedergaard (f. 1929), som medindehaver.

Forretningen udgav sit eget katalog med priser på de mange frimærker.
Niels Sørensen Nedergaard udgav – ligesom mange andre af datidens frimærkehandlere – sit eget frimærkekatalog. I 1906 var Nedergaards katalog på hele 164 sider og indeholdt priser på frimærker fra alverdens lande samt naturligvis forskellige frimærkepakker. For mange af landenes vedkommende var der rabat, hvis man købte 10 styk af samme mærke. Her ses en side fra 1906 kataloget med nogle af de danske og islandske frimærker som kunne købet hos Nedergaard i Skive.

Nedergaard var selv en passioneret frimærkesamler og udstillede blandt andet i Horsens i 1936, hvor han vandt sølv.

Ved denne landsudstilling, som blev afholdt af Horsens Filatelistklub i anledning af klubbens 25-års jubilæum, skænkede Nedergaard desuden en guldmedalje, der skulle uddeles til en af de øvrige udstillere.

I 1931 var N. S. Nedergaard formand for Jydsk Filatelistforening. Dette fremgår blandt andet af dokumenterne fra stiftelsen af Danmarks Filatelist-Union (i dag Danmarks Filatelist Forbund) den 27. juli 1931.

Sep 2026 – tryk for at åbne

Frimærker med runer “Danmarks dåbsattest”

Frimærkemotiv af den store Jellingsten, som ofte kaldes “Danmarks dåbsattest”. Det er kong Harald Blåtand, der rejste stenen omkring år 965 til minde om sine forældre, Gorm den Gamle og Thyra.
Teksten på runestenen er: “Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Stenens tre budskaber

Teksten på stenen tjener tre politiske og religiøse formål for Harald Blåtand:

  • Slægtsbånd: Han ærer sine afdøde forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra.
  • Samling af riget: Han slår fast, at han har samlet Danmark og underlagt sig Norge.
  • Religiøst skifte: Han proklamerer officielt, at han har gjort danerne kristne.

Frimærke med bagsiden af Thyras Sten, teksten er:
“Danmarks bod”
ofte oversat som “Danmarks pryd”
Frimærket med tegning af den lille Jellingsten. Ved siden af en kultegning samt som elektronisk bemalet.

Læse mere om “rune-frimærkerne”

Aug 2026 – tryk for at åbne

Da frimærkerne blev klippet midt over
Hvad gjorde man før i tiden, hvis posthuset løb tør for frimærker med lave værdier? Man fandt saksen frem!

I posthistorien kaldes fænomenet for halveringer eller provisoriske frankeringer. Når nøden var størst, gav postvæsenet officielt tilladelse til, at man klippede eller rev et frimærke midt over, så det kunne bruges til den halve værdi af det oprindelige pålydende.

Fascinerende fakta om halverede frimærker:

Færdiglavet til at blive snydt: Nogle lande, som Saint Vincent og Portugisisk Indien, lavede ligefrem frimærker med perforering midt igennem motivet, så de nemt kunne deles.
Dansk Vestindien (1903): Det mest berømte danske eksempel stammer fra kolonitiden, hvor en akut mangel på 2-cents mærker betød, at man officielt måtte klippe 4-cents frimærker over på skrå.
Ekstreme Mexico: I 1860’erne var manglen på småværdier så enorm, at mexicanske posthuse klippede store frimærker i både halve, fjerdedele og helt ned til ottendedele for at ramme den præcise porto.
Færdiglavet til at blive snydt: Nogle lande, som Saint Vincent og Portugisisk Indien, lavede ligefrem frimærker med perforering midt igennem motivet, så de nemt kunne deles.

Den gyldne regel for samlere
I dag er disse breve ekstremt eftertragtede og værdifulde samlerobjekter – men der er en hage! Frimærket har stort set ingen værdi, hvis det er pillet af brevet. Stemplet skal nemlig gå hen over både papiret og klippekanten for at bevise, at der ikke bare er tale om en person, der har leget med en saks derhjemme.

Læse mere om halverede frimærker på:
Halveret frimærker

Jul 2026 – tryk for at åbne

Jagten på de grønlandske frankeringsmærker med ”evigt liv”
De grønlandske frankeringsmærker har haft en omskiftelig tilværelse, siden de så dagens lys i 2009. Historien om disse mærker er historien om en transformation fra offentlige selvbetjeningsautomater til et digitalt samlerobjekt og udbredt erhvervsfrankering. Det gør jagten på mærker, der rent faktisk har været brugt postalt i Grønland, mere spændende end nogensinde før.

Fra POST-SELV-automater til “Frankie”
Det hele begyndte med store ambitioner i 2009, da den første “POST-SELV”-automat blev opstillet i Nuuk. Planen var at udrulle automaterne til hele landet, men svigtende omsætning og høje driftsomkostninger satte en stopper for succesen. I september 2018 blev samtlige 17 automater permanent taget ud af drift.

Nedlukningen betød dog ikke mærkernes undergang. I dag lever de videre i bedste velgående via de elektroniske kontorfrankeringsmaskiner – i daglig tale kaldet ”Frankie” – samt kombimaskinen ”GL01”. Over 130 grønlandske virksomheder og institutioner bruger i dag disse maskiner til daglige forsendelser.

For samlere: Abonnementsordninger og souvenirmapper
Selvom frankeringsmærkerne ikke er en del af det ordinære frimærkeprogram eller findes i de officielle årsmapper, tilbyder Tusass Filatelia abonnementsordninger. Her kan du abonnere på mærker i striber (Local Strip med fire ens værdier eller Collector Strip med fire forskellige værdier).

  • Portoens udvikling: Minimumsværdien følger altid den gældende indenrigs portotakst for standardbreve under 20 gram, som er steget støt fra 6,25 DKK i 2009 til 25,00 DKK i 2025.
  • Førstedagskonvolutter (FDC): Særdesignede konvolutter stoppede i 2017. Siden da er postvæsenets standard bomærkekonvolut anvendt, senest med afstempling i Sisimiut i 2025.
  • Souvenirmapper: Der er udgivet to store mapper til den komplette samling. Den første dækker 2009-2017 (udgivet i 2018), og den anden dækker 2018-2022 (udgivet i 2023).

Mærkernes ”evige liv” i Grønland
Det mest fascinerende ved de grønlandske frankeringsmærker er manglen på officielle oplagstal. Der offentliggøres intet om slutsalg, hvilket betyder, at mærkerne i princippet har opnået evigt liv. Så længe en mærkerulle er på lager i en virksomheds “Frankie”-maskine, kan et gammelt motiv printes med en helt ny, aktuel portoværdi.

Virkeligheden byder på fantastiske tidsrejser for posthistoriske jægere. Rejser i Grønland i begyndelsen af 2026 har afsløret slående eksempler

  • Nerlerit Inaat (februar 2026): Greenland Airports benyttede stadig de allerførste motiver af Kunuk Platou fra august 2009.
  • Kangerlussuaq (april 2026): Pilersuisoq-butikken printede ny porto på motivet ”Landskaber II” fra oktober 2016.
  • Nuuk (2026): Hovedkontoret for Greenland Airports sendte breve med mærker fra udgaven i januar 2014.

Eksempler på frankeringsmærker

Grønlandske virksomheder bruger deres lagre op, til der er helt tomt. For den nysgerrige samler gøre jagten utroligt levende, da du aldrig ved, hvilket årtis naturmotiv der lander i din postkasse.

Andre artikler om Grønland
Eiríkur Þorvaldsson (Erik den Røde)
For samlere af Grønland
Grønlandsk censurpost under anden verdenskrig

Jun 2026 – tryk for at åbne

Skibsbrev Rønne-København
Helsag KV3
af Rene Christensen

Skibsbrev, helsag KV3 – 4 skilling, fra Rønne til Nakskov. Annulleret med nr.stmp. 61 og sidestemplet med ANT IV Rønne, den 3. december. Ankomststemplet på bagsiden samme dag med ANT V København.
Brevet er afsendt fra Rønne (nummerstempel 61 på forsiden). Det ankommer til Københavns hovedpostkontoret i København den 4. december kl. 22:45 (ankomst-/transitstemplet på bagsiden). Herfra er det mest sansynligt blevet sendt med Den Sjællandske Sydbane mod syd og videre med Lollandsbanen til brevsamlingsstedet i Nakskov, hvor adressaten, jægermester og godsejer Smith, Rudbjerggaard pr. Nakskov bor.

Rutediagram over strækningen i 1875
KØBENHAVN
│
▼ (Sjællandske Sydbane via Roskilde, Køge, Næstved)
[ MASNEDSUND ] (Sydligste Sjælland)
│
~ [ FÆRGE / DAMPBÅD OVER STORSTRØMMEN ]
│
[ OREHOVED ] (Nordlige Falster)
│
▼ (Falsterbanen)
[ NYKØBING F. ]
│
~ [ HESTEVOGN indtil okt. 1875 / JERNBANEBRO efter okt. 1875 ]
│
ØSTER TOREBY
│
▼ (Lollandsbanen via Sakskøbing og Maribo)
NAKSKOV

Denne type 4-skillings helsagskuvert var i brug fra 1865 frem til overgangen til øre-valutaen i januar 1875, og jernbanen til Vordingborg (Masnedsund) åbnede i oktober 1870.

Den Sjællandske Sydbane til Vordinborg åbnede 4. oktober 1870
Lollandsbanen åbnede 1. juli 1874

Billedetekst
Skibsbrev, helsag KV3 – 4 skilling, fra Rønne til Nakskov. Annulleret med nr.stmp. 61 og sidestemplet med ANT IV Rønne, den 3. december.

I 1865 solgte herredsfoged J.G.B. Klemp Rudbjerggaard til jægermester Michael Frederik Gustav Smith. Landbruget gik ind i en svær kriseperiode i slutningen af 1870’erne, og Smith valgte derfor at afhænde godset igen i 1889 til greve Ludvig Reventlow. Ved århundredskiftet i år 1900 blev gården drevet af den nye ejer selv. En statusopgørelse fra dette år viser, at besætningen bestod af 200 køer, 150 kalve, 10 tyre og 50 heste, mens der årligt blev solgt omkring 200 svin.

Det faste herregårdshold og sæsonarbejderne talte i år 1900 én forvalter, én fodermester, én forkarl, 9 elever, 5 karle, 8 piger, 20 daglejere samt omkring 60 polske gæstearbejdere i sommermånederne.
Under godset hørte på dette tidspunkt samlet 9,8 tdr. htk. arvefæstegods samt 700 tdr. land skov (svarer til 14 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var vurderet til 836.000 kr.

Billedetekst
Michael Frederik Gustav Smith (1816 – 1893)
Jægermester, cand.jur., til Rudbjerggaard.
Født: 24. maj 1816
Død: 09. juni 1893
Han ejede Rudbjerggaard 1865-1889.
Foto: 2010

Maj 2026 – tryk for at åbne

BREAKING NEWS
National frimærke- og postkortudstilling “ØPOST 2026” afholdes den 10.-11. oktober i Ringe.

Forbereddelser til ØPOST er i fuld gang.

Skive Frimærkeklub udstiller også denne gang klubbens hjemmeside. Hjemmesiden vil præsenteres med 4 plancher samt en touch skærm således at de besøgende kan prøve klubbens opdaterede hjemmeside.
Se alle plancherne via dette link TRYK HER



Morten Andersen udstiller sin flotte Fodpostsamling. Den er opsat på 40 styk A3 plancher.
Se alle plancherne via dette link TRYK HER

Billedetekst
Planche 29 som viser 4 breve mellem 1866 og 1867. Brevet øverst til venstre er sendt fra København til Vedbæk, kort viser postruten.

Apr 2026 – tryk for at åbne

Fodpostens 220-års fødselsdag

Allerede 1. april 1797 startes der med lokal bypost i Hamborg ”Hamburger Fußpost”, denne private forretning bliver inspirationen for den københavnske Fodpost.
Den københavnske fodpost opstod som følge af Christian VII’s bestemmelse i 1805, og fandt sin form i en tid, hvor effektiv kommunikation var påkrævet. Den blev skabt med inspiration fra udenlandske modeller, navnlig “Hamburg Fußpost”, og dens grundidé med forudbetalt porto og direkte udbringning samt henvendelse fra H.E. Rigels den 5. november 1804 til Postamtet.
I hans skrivelse til Postamtet oplister han han denne 8-plan for Fodposten.

  1. Byen inddeles i Districter, hvoraf hvert faaer et Brevkontor, hvor Folk aflægger Breve mod 2 sk Stk. ligeledes Pakker for 4 sk efter dets Størrelse, som ikke nu kan bestemmes. – paa hvert af disse Contoirer er der en Casse med laas og noget hvor Brevene bliver indlagt, og hvert Contoir sit Skilt.
  2. Paa dette Contoir afhenter Districtets Bud til bestemte Klokkesletter de ind- komne Pakker og Breve, som udtælles ham af Contoirholderne, der tager hans Bevis for det erholdne Antal.
  3. Districtsbudet ombærer nu til deres Bestemmelse alle de Breve og Pakker, som ere addresserte i hans District og modtager ved Afleveringen 2 sk for hvert Brev, som ere hans egne.
  4. Midt i Byen holdes Hoved Contoiret, Forsynet med et Skildt til en hvæsefterretning; hvor alle Fremmedes eller Reisendes Breve bliver afleveret; eller af Budet eller paa hvær af Gæstgiverstederne kan blive afhentet.
  5. Jeg lader det bekiendtgjøre i Aviserne baade paa Fransk, Tysk og Dansk, hvor Contoirerne holdes, og hvad Klokkeslet Breve imodtages samt til hvor lang tiid.
  6. Alle de Breve og Pakker, der ere addresserte inden for et Buds District, afsen- der han ved Modtagelsen fra Districtskontoret hørende Pakker og Breve, som der af andre Districtsbudere indleverte.
  7. Efterhaanden som Brevmængden tiltager forøges Districternes Antal, for at Befordringen ikke skal forsinkes.
  8. Ordenen er da følgende: Kl 9 møder alle Districtsbudene paa sit Contoir, modtager hvad der er, gaar til Hoved Contoiret, aflægger der det som skal ud af Districtet og modtager, hvad til Districtet fra de andre Dele af Byen her bringes, ombæres i sit District, og møder igjen Kl 11 hvor paa sit Districtskontoir for at begynde en ny Tur, der for Middagsmaaltidets Skyld, kan vare 1 Time længere. Den tredje Tur begynder altsaa Kl 2 og den fjerde Kl 4. Hvad som senere indkomme paa Hoved og Districts Contoirerne ligger over til Morgenen efter.

Med beslutningen 20. december 1805 af af Christian VII om oprettelsen af en Fodpost i København 1806. Fodposten var en privat forretning udenfor postlov og regale. Nyt var at breve var forudbetalt (sort farve) eller ikke forudbetalt (rød farve). Staden blev opdelt i seks fodpostdistrikter og siden i otte. Fodposten åbnede 1. marts 1806.

Billedetekst
Flot lokalbrev fra 1806. Udbragt med fodpostbud, 3. fodpostdistrikt, til adressaten Høy Velbaarne Hr Stiftamtmand Hauch, Ridder og Kammerherre, i Staldmester Bygningen Bag Slottet – adressatens bopæl. På brevet øverst er skrevet ”S.T.” (Salvo Titulo. Latin, med forbehold for titlens rigtighed). Karte no. 61.

Mar 2026 – tryk for at åbne

Nyt tryk af dao-brevmærkerne

Dao skriver i et brev 23. februar, at der er konstateret fejl med perforingen i dao PLUS og GLOBAL brevmærkerne. Fejlen kan betyde at mærkerne går i stykker, når de skilles ad.

Forskel på de to tryk ses ved 1. tryk er med store bogstaver og 2. tryk er med små bogstaver.

Feb 2026 – tryk for at åbne

Nyt samleområde – DAO brevmærker

Brevmærker udgivet i 2025
Til indlandske breve under 100 gram og indtil 250 gram

Se forskel brevmærkerne fra 2025 og 2026

Brevmærker udgivet i 2026
Til indlandske breve under 100 gram og indtil 250 gram

Brevmærker udgivet i 2026
Til indlandske plus-breve under 100 gram og indtil 250 gram

Brevmærker udgivet i 2026
Til udenlandske breve under 100 gram og indtil 250 gram

Jan 2026 – tryk for at åbne

I januar tog Morten Andersen og Chris Oxholm til Rigsarkivet i Viborg, for at studere en arkivpakke som var bestilt til læsesalen. Pakken omhandlede Fodposten i København (1804-1811). Pakken indeholdt en del skrivelser i form af breve mellem Riegels og Post Amtet.


Riegels underskrift fra et af brevene.

Under studiet af pakken, blev fundet flere spændende posthistoriske objekter, som på sigt vil kunne kaste yderlige oplysninger frem.
Et af de helt store fund var dette brev (se herunder), brevet er med fuld indhold (se under brevet)
Specielt for dette breve kan dateres til 6. maj 1806 og stemplet med FP II med sort farve.
Dermed tidligst kendte FP II stempel. Dermed kan også fastslås at FP I og FP II er blevet anvendt samtidigt på Fodpostkontoret i København.

Link til Fodpostens stempler

Sammenligning af FP II stemplerne

Dec 2025 – tryk for at åbne

Posthistorie, filateli og danmarkshistorie i et lokalbrev fodpostbrev – København 1864

Lokalbrev med indhold dateret Christianshavn 29. februar 1864. Frankeret med 2 skilling, blå, 1855 – sen anvendelse.

Afleveret hvor det er blevet stemplet på bagsiden med KBH.ØSTB.EXP ANT V-1 den 1. marts 1864 (seneste kendte). Indkommet til Brevpostkontoret og overbragt til FP-kontoret stemplet med FP VII-2 samme dag. Udbragt af FP-bud til Generalstabens Kortudsalg på Kastellet med bestilling af to styk generalstabskort over Slesvig.

Det særlige ved brevet er indholdet:
En officer ved artilleriet bestiller to generalstabskort over Slesvig – få uger efter krigens udbrud den 1. februar 1864. Krigen blev udkæmpet mellem Preussen og Østrig på den ene side og Danmark på den anden og førte til, at Danmark måtte afstå Holsten, Lauenborg og Slesvig.
Først i 1920 blev det nordlige Sønderjylland genforenet med Danmark efter en folkeafstemning.
Et flot eksempel på, hvordan posthistorie, filateli og danmarkshistorie smelter sammen i ét enkelt brev.

Nov 2025 – tryk for at åbne

Mærkat

Lidt sjovt når der ind af døren kommer denne 4-blok af dette velgørenhedsmærke, udgivet til fordel for bygningen af en ny idrætshal i Julianehåb (Qaqortup).

Tegnet af Mette Oxholm i 1970. Trykt på Beckers Papirindustri i ark á 10 styk (2*5) med stukken kant. Oplag 55.000 styk.

Nov 2025 – tryk for at åbne

Et af 8 breve til Lolland – dette til Nakskov

Indbragt Brevpostkontoret. Afstandsporto 11 skilling og 2 skilling i budpenge, i alt 13 skilling til modtagers betaling. Markeret med rødkridt. Stemplet den 14. juni 1849.
I den Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juni 1849 oplyses at der er 8 afgående breve til Lolland.

Okt 2025 – tryk for at åbne

Skive Folkeblad skrev om det fine resultat

Morten Andersen deltager på KPK’s virtuel nationaludstilling den 22. november samme Skrive Frimærkeklubs hjemmeside.

Aug 2025 – tryk for at åbne

Den Københavnske Fodpost

Af Morten Andersen og Chris Oxholm

Det 8-kantede fodpoststempel 1834-1849

 

I 1800-tallet kunne københavnerne sende breve rundt i byen med fodposten – et system, hvor postbude til fods bragte breve ud til både lokalområdet og de nærmeste forstæder. For at vise, at et brev var behandlet af fodposten, blev det stemplet med et særligt fodpoststempel.

Et af de mest spændende stempler er det ottekantede fodpoststempel, som var i brug fra 1834 til 1849. I mange år troede man, at der kun fandtes ét eksemplar af denne type. Men nye undersøgelser afslører en langt mere interessant historie: Der findes faktisk tre forskellige udgaver.

Baggrund for undersøgelsen
Vi havde tidligere undersøgt fodpostens såkaldte lapidarstempel. Her fandt vi to varianter – én med punktum efter “FODP” og én uden. Det gav os lyst til at se nærmere på det ottekantede stempel. Vores fornemmelse var, at der også her kunne gemme sig variationer, især i bogstavernes udseende.

Som udgangspunkt kiggede vi på de kendte fakta:

·       I KPK’s stempelsamling er der kun registreret ét ottekantet stempel, betegnet FP-5.

Ifølge KPK blev stemplet leveret den 22. februar 1834. Det tidligste kendte eksempel er fra samme dag, mens den seneste anvendelse er registreret 17. februar 1849.

·       I Niels Schous fodpostoversigt omtales det samme stempel under navnet FP V

Niels Schou angiver en lidt længere brugsperiode: 17. marts 1834 til 14. maj 1849.

Vi har adgang til 17 breve med det ottekantede stempel. Og allerede her viste det sig, at der var mere at komme efter: vi fandt hurtigt to forskellige stempler – én med tykke bogstaver og én med tynde. En endnu nærmere analyse afslørede et tredje stempel med skrå bogstaver. Dermed kunne vi fastslå, at der faktisk findes tre forskellige ottekantede fodpoststempler.

Vi har valgt at kalde dem FP V-1, FP V-2 og FP V-3. Der er kun anvendt sort farve.

Da stemplerne ikke har indbygget dato, måtte vi finde oplysninger i selve brevene. Tre af dem gav sikre pejlemærker:
·       13. september 1836 – stempel med fede bogstaver
·       1. november 1848 – stempel med smalle bogstaver
·       22. marts 1849 – stempel med smalle bogstaver

Om de tre stempler blev brugt samtidig, eller om de afløste hinanden, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed. For at få svaret må der undersøges flere breve som kan datere em ud fra indholdet.

Ved første øjekast ser de tre stempler ens ud. Alle har den velkendte ottekantede ramme. Men kigger man på bogstaverne, viser forskellene sig tydeligt:
·       FP V-1 – med tykke, kraftige bogstaver
·       FP V-2 – med skrå bogstaver
·       FP V-3 – med smalle, fine bogstaver


Sådan blev forskellene opdaget
Da vi lagde brevene frem på bordet, blev vi opmærksom på, at der ikke bare var tale om små variationer, men om forskellige stempler. Nogle havde markante, fede bogstaver, mens andre havde tynde og der var endda forskelle i selve bogstavernes fødder.

For at undersøge det nærmere scannede vi alle brevene i høj opløsning. På skærmen kunne vi dreje de enkelte stempler og dermed meget enkelt sammenligne stemplernes bogstaver og den ottekantede ramme i detalje. For at se, om bogstaverne “FP” stod lige eller skråt, blev der trukket parallelle linjer langs rammen – og selv små skævheder blev tydelige.

Til sidst lagde vi en digital “masterramme” oven på billederne af de enkelte stempler. Dermed kunne vi slå fast, at selve rammen altid havde samme størrelse og form.
Forskellene ligger udelukkende i bogstaverne – og de afslører, at der er tale om tre forskellige stempler, ikke blot varianter af ét.

Konklusion
Det, man i mange år betragtede som ét enkelt fodpoststempel, viser sig at være tre forskellige, hvor bogstaverne varierer i tykkelse, hældning og på bogstaverne fødder.

Se artiklen som PDF-fil

Herunder vises tre breve med forskellige FP V stempler.

Lokalbrev med indhold, indvendigt dateret 13. september 1836. Stemplet med FP V-1

Forstadsbrev til Frederiksberg. Stemplet med FP V-2 (skrå bogstaver).  

Lokalbrev. dateret 22. marts 1849. Stemplet med FP V-3 (smalle bogstaver).

 

 

Jul 2025 – tryk for at åbne

FP LAP 1863-1876 KIØBENHAVNS FODP.
Anvendt som ankomststempel. Blå anvendt indtil april 1872 og sort farve fra 1. oktober 1871. Undtagelsesvis til annullering af frimærket.
LAP IV-1 med punktum, LAP IV-2 uden punktum efter FODP

Eksempeler på lapidar stempler med punktum

Eksempeler på lapidar stempler uden punktum

For at undersøge om der er forskel på teksten i stemplet, er der set efter bogstavers placering. Her er der fundet forskel i det materiale jeg har haft til rådighed. Men der efterlyses flere FP LAP stempler, for at få bekræftet forskel.

 

Med punktum

 

Master stempel

Uden punktum sammenlignet med master stempel

Lokalbrev annulleret med sort Lapidar fodpoststempel.
Dateret den 30. januar 1873. Indeholder et tryk af en tryksag, tryksagen er dateret 1. januar 1873, sendt fra London i en pakke til speditør Rønne. Hvor tryksagerne er blevet pakket kuverter, adresseret, frankeret og leveret til fodpostkontoret som omdelte tryksagerne til adressaterne.
Et sjældent brev med kun FP LAP-1 som annullere frimærket.

Lokalbrev. 2 skilling. Grå/blå 1871. Annulleret med FP LAP IV-1 sort farve, 30. september 1872. Stemplet samme dag med FP VIII-1. Indeholder tryksager fra Reims i Frankrig, sendt i pakke til speditør Viggo With. Her blev tryksagerne lagt i kuverter, påført adresser, frankeret og udbragt af FP. Stemplet på bagsiden 30. september 1872.

Jun 2025 – tryk for at åbne

Et lille fint flyverbrevkort fra en svæveflyver

AFA 805 – Mindet om invasionen i Normandiet 40 år
Sendt til:
Torben Nielsen og Hanne Christiansen
Kimmerslevvej, 13
4140 BORUP.
Som skriver:
Har man overkorroderet
Sælge en flyver med sådan et hul i?
Jeg tvivler!!
P.S. Trods alt, til lykke ded den ”nye” og godt nytår.

Stykket som røg af og dermed gav omtalte hul i svæveflyet, blev omdannet til et postkort med adresse og frimærke.
PostDanmark har godkendt forsendelsen og kom frem til modtageren.
Fotoet viser for- og bagsise af flyverpostkortet.

“Postkortet” kan ses på Svæveflyvecenter Arnborg, Dansk Svæveflyvehistorisk Klub.

Maj 2025 – tryk for at åbne

Luftpostbreve

Et spændene samleområde hvor der findes rigtig mange muligheder for at en spændende samling.
Her er under er vist en af de mere specielle breve med hele 18 frimærker (129 cent) på et Zeppelin brev “LZ 127 Graf Zeppelin” første flyvning fra USA Cleveland via New York til Friedrichshafen, Tyskland og derfra til Frankrig St. Cloud.
Brevet er stemplet den 28. oktober 1928,

LZ 127 ”Graf Zeppelin” var et tysk luftskib, opkaldt efter grev Ferdinand von Zeppelin, som udviklede zeppelineren. luftskibet fløj for første gang den 18. september 1928 til Amerika, og med en længde på 236,6 meter og et volumen på 105 000 m3 var det datidens største luftskib. ”Graf Zeppelin” var som udgangspunkt udviklet til eksperimentelle formål og til at promovere brugen af luftskibe, men blev samtidig benyttet til luftpost og passagertransport for at selskabet bag kunne finansiere driftsudgifterne. I oktober 1928 fløj skibet sin første oversøiske tur til Lakehurst, New Jersey.Returflyvning medtog bl.a. viste brev.

”Graf Zeppelin” på amerikansk luftpostfrimærke fra 1930.

Herunder foto af “LZ-127 Graf Zeppelin”, den mest succesfulde
zeppeliner nogensinde bygget, fløj over 1,6 millioner
km. på 590 flyvninger og transporterede over 34.000
passagerer uden en eneste skade.

 

Views: 243