Aug 2026
Da frimærkerne blev klippet midt over
Hvad gjorde man før i tiden, hvis posthuset løb tør for frimærker med lave værdier? Man fandt saksen frem!
I posthistorien kaldes fænomenet for halveringer eller provisoriske frankeringer. Når nøden var størst, gav postvæsenet officielt tilladelse til, at man klippede eller rev et frimærke midt over, så det kunne bruges til den halve værdi af det oprindelige pålydende.
Tre fascinerende fakta om halverede frimærker:
Færdiglavet til at blive snydt: Nogle lande, som Saint Vincent og Portugisisk Indien, lavede ligefrem frimærker med perforering midt igennem motivet, så de nemt kunne deles.
Dansk Vestindien (1903): Det mest berømte danske eksempel stammer fra kolonitiden, hvor en akut mangel på 2-cents mærker betød, at man officielt måtte klippe 4-cents frimærker over på skrå.
Ekstreme Mexico: I 1860’erne var manglen på småværdier så enorm, at mexicanske posthuse klippede store frimærker i både halve, fjerdedele og helt ned til ottendedele for at ramme den præcise porto.
Færdiglavet til at blive snydt: Nogle lande, som Saint Vincent og Portugisisk Indien, lavede ligefrem frimærker med perforering midt igennem motivet, så de nemt kunne deles.
Den gyldne regel for samlere
I dag er disse breve ekstremt eftertragtede og værdifulde samlerobjekter – men der er en hage! Frimærket har stort set ingen værdi, hvis det er pillet af brevet. Stemplet skal nemlig gå hen over både papiret og klippekanten for at bevise, at der ikke bare er tale om en person, der har leget med en saks derhjemme.
Læse mere om halverede frimærker på:
Halveret frimærker
Jul 2026
Jagten på de grønlandske frankeringsmærker med ”evigt liv”
De grønlandske frankeringsmærker har haft en omskiftelig tilværelse, siden de så dagens lys i 2009. Historien om disse mærker er historien om en transformation fra offentlige selvbetjeningsautomater til et digitalt samlerobjekt og udbredt erhvervsfrankering. Det gør jagten på mærker, der rent faktisk har været brugt postalt i Grønland, mere spændende end nogensinde før.
Fra POST-SELV-automater til “Frankie”
Det hele begyndte med store ambitioner i 2009, da den første “POST-SELV”-automat blev opstillet i Nuuk. Planen var at udrulle automaterne til hele landet, men svigtende omsætning og høje driftsomkostninger satte en stopper for succesen. I september 2018 blev samtlige 17 automater permanent taget ud af drift.
Nedlukningen betød dog ikke mærkernes undergang. I dag lever de videre i bedste velgående via de elektroniske kontorfrankeringsmaskiner – i daglig tale kaldet ”Frankie” – samt kombimaskinen ”GL01”. Over 130 grønlandske virksomheder og institutioner bruger i dag disse maskiner til daglige forsendelser.
For samlere: Abonnementsordninger og souvenirmapper
Selvom frankeringsmærkerne ikke er en del af det ordinære frimærkeprogram eller findes i de officielle årsmapper, tilbyder Tusass Filatelia abonnementsordninger. Her kan du abonnere på mærker i striber (Local Strip med fire ens værdier eller Collector Strip med fire forskellige værdier).
- Portoens udvikling: Minimumsværdien følger altid den gældende indenrigs portotakst for standardbreve under 20 gram, som er steget støt fra 6,25 DKK i 2009 til 25,00 DKK i 2025.
- Førstedagskonvolutter (FDC): Særdesignede konvolutter stoppede i 2017. Siden da er postvæsenets standard bomærkekonvolut anvendt, senest med afstempling i Sisimiut i 2025.
- Souvenirmapper: Der er udgivet to store mapper til den komplette samling. Den første dækker 2009-2017 (udgivet i 2018), og den anden dækker 2018-2022 (udgivet i 2023).
Mærkernes ”evige liv” i Grønland
Det mest fascinerende ved de grønlandske frankeringsmærker er manglen på officielle oplagstal. Der offentliggøres intet om slutsalg, hvilket betyder, at mærkerne i princippet har opnået evigt liv. Så længe en mærkerulle er på lager i en virksomheds “Frankie”-maskine, kan et gammelt motiv printes med en helt ny, aktuel portoværdi.
Virkeligheden byder på fantastiske tidsrejser for posthistoriske jægere. Rejser i Grønland i begyndelsen af 2026 har afsløret slående eksempler
- Nerlerit Inaat (februar 2026): Greenland Airports benyttede stadig de allerførste motiver af Kunuk Platou fra august 2009.
- Kangerlussuaq (april 2026): Pilersuisoq-butikken printede ny porto på motivet ”Landskaber II” fra oktober 2016.
- Nuuk (2026): Hovedkontoret for Greenland Airports sendte breve med mærker fra udgaven i januar 2014.
Eksempler på frankeringsmærker
Grønlandske virksomheder bruger deres lagre op, til der er helt tomt. For den nysgerrige samler gøre jagten utroligt levende, da du aldrig ved, hvilket årtis naturmotiv der lander i din postkasse.
Jun 2026
Skibsbrev Rønne-København
Helsag KV3
af Rene Christensen
Skibsbrev, helsag KV3 – 4 skilling, fra Rønne til Nakskov. Annulleret med nr.stmp. 61 og sidestemplet med ANT IV Rønne, den 3. december. Ankomststemplet på bagsiden samme dag med ANT V København.
Brevet er afsendt fra Rønne (nummerstempel 61 på forsiden). Det ankommer til Københavns hovedpostkontoret i København den 4. december kl. 22:45 (ankomst-/transitstemplet på bagsiden). Herfra er det mest sansynligt blevet sendt med Den Sjællandske Sydbane mod syd og videre med Lollandsbanen til brevsamlingsstedet i Nakskov, hvor adressaten, jægermester og godsejer Smith, Rudbjerggaard pr. Nakskov bor.
Rutediagram over strækningen i 1875
KØBENHAVN
│
▼ (Sjællandske Sydbane via Roskilde, Køge, Næstved)
[ MASNEDSUND ] (Sydligste Sjælland)
│~ [ FÆRGE / DAMPBÅD OVER STORSTRØMMEN ]
│
[ OREHOVED ] (Nordlige Falster)
│
▼ (Falsterbanen)
[ NYKØBING F. ]
│~ [ HESTEVOGN indtil okt. 1875 / JERNBANEBRO efter okt. 1875 ]
│
ØSTER TOREBY
│
▼ (Lollandsbanen via Sakskøbing og Maribo)
NAKSKOV
Denne type 4-skillings helsagskuvert var i brug fra 1865 frem til overgangen til øre-valutaen i januar 1875, og jernbanen til Vordingborg (Masnedsund) åbnede i oktober 1870.
Den Sjællandske Sydbane til Vordinborg åbnede 4. oktober 1870
Lollandsbanen åbnede 1. juli 1874
Billedetekst
Skibsbrev, helsag KV3 – 4 skilling, fra Rønne til Nakskov. Annulleret med nr.stmp. 61 og sidestemplet med ANT IV Rønne, den 3. december.
I 1865 solgte herredsfoged J.G.B. Klemp Rudbjerggaard til jægermester Michael Frederik Gustav Smith. Landbruget gik ind i en svær kriseperiode i slutningen af 1870’erne, og Smith valgte derfor at afhænde godset igen i 1889 til greve Ludvig Reventlow. Ved århundredskiftet i år 1900 blev gården drevet af den nye ejer selv. En statusopgørelse fra dette år viser, at besætningen bestod af 200 køer, 150 kalve, 10 tyre og 50 heste, mens der årligt blev solgt omkring 200 svin.
Det faste herregårdshold og sæsonarbejderne talte i år 1900 én forvalter, én fodermester, én forkarl, 9 elever, 5 karle, 8 piger, 20 daglejere samt omkring 60 polske gæstearbejdere i sommermånederne.
Under godset hørte på dette tidspunkt samlet 9,8 tdr. htk. arvefæstegods samt 700 tdr. land skov (svarer til 14 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var vurderet til 836.000 kr.
Billedetekst
Michael Frederik Gustav Smith (1816 – 1893)
Jægermester, cand.jur., til Rudbjerggaard.
Født: 24. maj 1816
Død: 09. juni 1893
Han ejede Rudbjerggaard 1865-1889.
Foto: 2010
Maj 2026
BREAKING NEWS
National frimærke- og postkortudstilling “ØPOST 2026” afholdes den 10.-11. oktober i Ringe.
Forbereddelser til ØPOST er i fuld gang.
Skive Frimærkeklub udstiller også denne gang klubbens hjemmeside. Hjemmesiden vil præsenteres med 4 plancher samt en touch skærm således at de besøgende kan prøve klubbens opdaterede hjemmeside.
Se alle plancherne via dette link TRYK HER
Morten Andersen udstiller sin flotte Fodpostsamling. Den er opsat på 40 styk A3 plancher.
Se alle plancherne via dette link TRYK HER
Billedetekst
Planche 29 som viser 4 breve mellem 1866 og 1867. Brevet øverst til venstre er sendt fra København til Vedbæk, kort viser postruten.
Apr 2026
Fodpostens 220-års fødselsdag
Allerede 1. april 1797 startes der med lokal bypost i Hamborg ”Hamburger Fußpost”, denne private forretning bliver inspirationen for den københavnske Fodpost.
Den københavnske fodpost opstod som følge af Christian VII’s bestemmelse i 1805, og fandt sin form i en tid, hvor effektiv kommunikation var påkrævet. Den blev skabt med inspiration fra udenlandske modeller, navnlig “Hamburg Fußpost”, og dens grundidé med forudbetalt porto og direkte udbringning samt henvendelse fra H.E. Rigels den 5. november 1804 til Postamtet.
I hans skrivelse til Postamtet oplister han han denne 8-plan for Fodposten.
- Byen inddeles i Districter, hvoraf hvert faaer et Brevkontor, hvor Folk aflægger Breve mod 2 sk Stk. ligeledes Pakker for 4 sk efter dets Størrelse, som ikke nu kan bestemmes. – paa hvert af disse Contoirer er der en Casse med laas og noget hvor Brevene bliver indlagt, og hvert Contoir sit Skilt.
- Paa dette Contoir afhenter Districtets Bud til bestemte Klokkesletter de ind- komne Pakker og Breve, som udtælles ham af Contoirholderne, der tager hans Bevis for det erholdne Antal.
- Districtsbudet ombærer nu til deres Bestemmelse alle de Breve og Pakker, som ere addresserte i hans District og modtager ved Afleveringen 2 sk for hvert Brev, som ere hans egne.
- Midt i Byen holdes Hoved Contoiret, Forsynet med et Skildt til en hvæsefterretning; hvor alle Fremmedes eller Reisendes Breve bliver afleveret; eller af Budet eller paa hvær af Gæstgiverstederne kan blive afhentet.
- Jeg lader det bekiendtgjøre i Aviserne baade paa Fransk, Tysk og Dansk, hvor Contoirerne holdes, og hvad Klokkeslet Breve imodtages samt til hvor lang tiid.
- Alle de Breve og Pakker, der ere addresserte inden for et Buds District, afsen- der han ved Modtagelsen fra Districtskontoret hørende Pakker og Breve, som der af andre Districtsbudere indleverte.
- Efterhaanden som Brevmængden tiltager forøges Districternes Antal, for at Befordringen ikke skal forsinkes.
- Ordenen er da følgende: Kl 9 møder alle Districtsbudene paa sit Contoir, modtager hvad der er, gaar til Hoved Contoiret, aflægger der det som skal ud af Districtet og modtager, hvad til Districtet fra de andre Dele af Byen her bringes, ombæres i sit District, og møder igjen Kl 11 hvor paa sit Districtskontoir for at begynde en ny Tur, der for Middagsmaaltidets Skyld, kan vare 1 Time længere. Den tredje Tur begynder altsaa Kl 2 og den fjerde Kl 4. Hvad som senere indkomme paa Hoved og Districts Contoirerne ligger over til Morgenen efter.
Med beslutningen 20. december 1805 af af Christian VII om oprettelsen af en Fodpost i København 1806. Fodposten var en privat forretning udenfor postlov og regale. Nyt var at breve var forudbetalt (sort farve) eller ikke forudbetalt (rød farve). Staden blev opdelt i seks fodpostdistrikter og siden i otte. Fodposten åbnede 1. marts 1806.
Billedetekst
Flot lokalbrev fra 1806. Udbragt med fodpostbud, 3. fodpostdistrikt, til adressaten Høy Velbaarne Hr Stiftamtmand Hauch, Ridder og Kammerherre, i Staldmester Bygningen Bag Slottet – adressatens bopæl. På brevet øverst er skrevet ”S.T.” (Salvo Titulo. Latin, med forbehold for titlens rigtighed). Karte no. 61.
Mar 2026
Nyt tryk af dao-brevmærkerne
Dao skriver i et brev 23. februar, at der er konstateret fejl med perforingen i dao PLUS og GLOBAL brevmærkerne. Fejlen kan betyde at mærkerne går i stykker, når de skilles ad.
Forskel på de to tryk ses ved 1. tryk er med store bogstaver og 2. tryk er med små bogstaver.
Feb 2026
Nyt samleområde – DAO brevmærker
Brevmærker udgivet i 2025
Til indlandske breve under 100 gram og indtil 250 gram
Se forskel brevmærkerne fra 2025 og 2026
Brevmærker udgivet i 2026
Til indlandske breve under 100 gram og indtil 250 gram
Brevmærker udgivet i 2026
Til indlandske plus-breve under 100 gram og indtil 250 gram
Brevmærker udgivet i 2026
Til udenlandske breve under 100 gram og indtil 250 gram
Jan 2026
I januar tog Morten Andersen og Chris Oxholm til Rigsarkivet i Viborg, for at studere en arkivpakke som var bestilt til læsesalen. Pakken omhandlede Fodposten i København (1804-1811). Pakken indeholdt en del skrivelser i form af breve mellem Riegels og Post Amtet.
Riegels underskrift fra et af brevene.
Under studiet af pakken, blev fundet flere spændende posthistoriske objekter, som på sigt vil kunne kaste yderlige oplysninger frem.
Et af de helt store fund var dette brev (se herunder), brevet er med fuld indhold (se under brevet)
Specielt for dette breve kan dateres til 6. maj 1806 og stemplet med FP II med sort farve.
Dermed tidligst kendte FP II stempel. Dermed kan også fastslås at FP I og FP II er blevet anvendt samtidigt på Fodpostkontoret i København.
Link til Fodpostens stempler
Sammenligning af FP II stemplerne
Dec 2025
Posthistorie, filateli og danmarkshistorie i et lokalbrev fodpostbrev – København 1864
Lokalbrev med indhold dateret Christianshavn 29. februar 1864. Frankeret med 2 skilling, blå, 1855 – sen anvendelse.
Afleveret hvor det er blevet stemplet på bagsiden med KBH.ØSTB.EXP ANT V-1 den 1. marts 1864 (seneste kendte). Indkommet til Brevpostkontoret og overbragt til FP-kontoret stemplet med FP VII-2 samme dag. Udbragt af FP-bud til Generalstabens Kortudsalg på Kastellet med bestilling af to styk generalstabskort over Slesvig.
Det særlige ved brevet er indholdet:
En officer ved artilleriet bestiller to generalstabskort over Slesvig – få uger efter krigens udbrud den 1. februar 1864. Krigen blev udkæmpet mellem Preussen og Østrig på den ene side og Danmark på den anden og førte til, at Danmark måtte afstå Holsten, Lauenborg og Slesvig.
Først i 1920 blev det nordlige Sønderjylland genforenet med Danmark efter en folkeafstemning.
Et flot eksempel på, hvordan posthistorie, filateli og danmarkshistorie smelter sammen i ét enkelt brev.
Nov 2025
Mærkat
Lidt sjovt når der ind af døren kommer denne 4-blok af dette velgørenhedsmærke, udgivet til fordel for bygningen af en ny idrætshal i Julianehåb (Qaqortup).
Tegnet af Mette Oxholm i 1970. Trykt på Beckers Papirindustri i ark á 10 styk (2*5) med stukken kant. Oplag 55.000 styk.
Nov 2025
Et af 8 breve til Lolland – dette til Nakskov
Indbragt Brevpostkontoret. Afstandsporto 11 skilling og 2 skilling i budpenge, i alt 13 skilling til modtagers betaling. Markeret med rødkridt. Stemplet den 14. juni 1849.
I den Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juni 1849 oplyses at der er 8 afgående breve til Lolland.
Okt 2025
Skive Folkeblad skrev om det fine resultat
Morten Andersen deltager på KPK’s virtuel nationaludstilling den 22. november samme Skrive Frimærkeklubs hjemmeside.
Aug 2025
Den Københavnske Fodpost
Af Morten Andersen og Chris Oxholm
Det 8-kantede fodpoststempel 1834-1849
|
I 1800-tallet kunne københavnerne sende breve rundt i byen med fodposten – et system, hvor postbude til fods bragte breve ud til både lokalområdet og de nærmeste forstæder. For at vise, at et brev var behandlet af fodposten, blev det stemplet med et særligt fodpoststempel. Et af de mest spændende stempler er det ottekantede fodpoststempel, som var i brug fra 1834 til 1849. I mange år troede man, at der kun fandtes ét eksemplar af denne type. Men nye undersøgelser afslører en langt mere interessant historie: Der findes faktisk tre forskellige udgaver. Som udgangspunkt kiggede vi på de kendte fakta: · I KPK’s stempelsamling er der kun registreret ét ottekantet stempel, betegnet FP-5. Ifølge KPK blev stemplet leveret den 22. februar 1834. Det tidligste kendte eksempel er fra samme dag, mens den seneste anvendelse er registreret 17. februar 1849. · I Niels Schous fodpostoversigt omtales det samme stempel under navnet FP V Niels Schou angiver en lidt længere brugsperiode: 17. marts 1834 til 14. maj 1849. Vi har adgang til 17 breve med det ottekantede stempel. Og allerede her viste det sig, at der var mere at komme efter: vi fandt hurtigt to forskellige stempler – én med tykke bogstaver og én med tynde. En endnu nærmere analyse afslørede et tredje stempel med skrå bogstaver. Dermed kunne vi fastslå, at der faktisk findes tre forskellige ottekantede fodpoststempler. Vi har valgt at kalde dem FP V-1, FP V-2 og FP V-3. Der er kun anvendt sort farve. Da stemplerne ikke har indbygget dato, måtte vi finde oplysninger i selve brevene. Tre af dem gav sikre pejlemærker: Om de tre stempler blev brugt samtidig, eller om de afløste hinanden, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed. For at få svaret må der undersøges flere breve som kan datere em ud fra indholdet.
Ved første øjekast ser de tre stempler ens ud. Alle har den velkendte ottekantede ramme. Men kigger man på bogstaverne, viser forskellene sig tydeligt:
For at undersøge det nærmere scannede vi alle brevene i høj opløsning. På skærmen kunne vi dreje de enkelte stempler og dermed meget enkelt sammenligne stemplernes bogstaver og den ottekantede ramme i detalje. For at se, om bogstaverne “FP” stod lige eller skråt, blev der trukket parallelle linjer langs rammen – og selv små skævheder blev tydelige.
Til sidst lagde vi en digital “masterramme” oven på billederne af de enkelte stempler. Dermed kunne vi slå fast, at selve rammen altid havde samme størrelse og form. Konklusion |
Herunder vises tre breve med forskellige FP V stempler.
Lokalbrev med indhold, indvendigt dateret 13. september 1836. Stemplet med FP V-1
Forstadsbrev til Frederiksberg. Stemplet med FP V-2 (skrå bogstaver).
Lokalbrev. dateret 22. marts 1849. Stemplet med FP V-3 (smalle bogstaver).
Jul 2025
FP LAP 1863-1876 KIØBENHAVNS FODP.
Anvendt som ankomststempel. Blå anvendt indtil april 1872 og sort farve fra 1. oktober 1871. Undtagelsesvis til annullering af frimærket.
LAP IV-1 med punktum, LAP IV-2 uden punktum efter FODP
Eksempeler på lapidar stempler med punktum
Eksempeler på lapidar stempler uden punktum
For at undersøge om der er forskel på teksten i stemplet, er der set efter bogstavers placering. Her er der fundet forskel i det materiale jeg har haft til rådighed. Men der efterlyses flere FP LAP stempler, for at få bekræftet forskel.
Med punktum
Master stempel
Uden punktum sammenlignet med master stempel
Lokalbrev annulleret med sort Lapidar fodpoststempel.
Dateret den 30. januar 1873. Indeholder et tryk af en tryksag, tryksagen er dateret 1. januar 1873, sendt fra London i en pakke til speditør Rønne. Hvor tryksagerne er blevet pakket kuverter, adresseret, frankeret og leveret til fodpostkontoret som omdelte tryksagerne til adressaterne.
Et sjældent brev med kun FP LAP-1 som annullere frimærket.
Lokalbrev. 2 skilling. Grå/blå 1871. Annulleret med FP LAP IV-1 sort farve, 30. september 1872. Stemplet samme dag med FP VIII-1. Indeholder tryksager fra Reims i Frankrig, sendt i pakke til speditør Viggo With. Her blev tryksagerne lagt i kuverter, påført adresser, frankeret og udbragt af FP. Stemplet på bagsiden 30. september 1872.
Jun 2025
Et lille fint flyverbrevkort fra en svæveflyver
AFA 805 – Mindet om invasionen i Normandiet 40 år
Sendt til:
Torben Nielsen og Hanne Christiansen
Kimmerslevvej, 13
4140 BORUP.
Som skriver:
Har man overkorroderet
Sælge en flyver med sådan et hul i?
Jeg tvivler!!
P.S. Trods alt, til lykke ded den ”nye” og godt nytår.
Stykket som røg af og dermed gav omtalte hul i svæveflyet, blev omdannet til et postkort med adresse og frimærke.
PostDanmark har godkendt forsendelsen og kom frem til modtageren.
Fotoet viser for- og bagsise af flyverpostkortet.
“Postkortet” kan ses på Svæveflyvecenter Arnborg, Dansk Svæveflyvehistorisk Klub.
Maj 2025
Luftpostbreve
Et spændene samleområde hvor der findes rigtig mange muligheder for at en spændende samling.
Her er under er vist en af de mere specielle breve med hele 18 frimærker (129 cent) på et Zeppelin brev “LZ 127 Graf Zeppelin” første flyvning fra USA Cleveland via New York til Friedrichshafen, Tyskland og derfra til Frankrig St. Cloud.
Brevet er stemplet den 28. oktober 1928,
LZ 127 ”Graf Zeppelin” var et tysk luftskib, opkaldt efter grev Ferdinand von Zeppelin, som udviklede zeppelineren. luftskibet fløj for første gang den 18. september 1928 til Amerika, og med en længde på 236,6 meter og et volumen på 105 000 m3 var det datidens største luftskib. ”Graf Zeppelin” var som udgangspunkt udviklet til eksperimentelle formål og til at promovere brugen af luftskibe, men blev samtidig benyttet til luftpost og passagertransport for at selskabet bag kunne finansiere driftsudgifterne. I oktober 1928 fløj skibet sin første oversøiske tur til Lakehurst, New Jersey.Returflyvning medtog bl.a. viste brev.
”Graf Zeppelin” på amerikansk luftpostfrimærke fra 1930.
Herunder foto af “LZ-127 Graf Zeppelin”, den mest succesfulde
zeppeliner nogensinde bygget, fløj over 1,6 millioner
km. på 590 flyvninger og transporterede over 34.000
passagerer uden en eneste skade.
Views: 144