Af Morten Andersen og Chris Oxholm
Jagten på det fembenede lam
Hvem har ikke siddet og ønsket: ”Tænk, hvis jeg fandt det eneste frimærke med en nyopdaget variant eller noget helt nyt, som ingen andre frimærkesamlere har beskrevet før”?
I vores mange drøftelser omkring den københavnske fodpost kom ideen op, om alt var beskrevet, eller om der var nyt at finde. Vi kendte den litteratur, der var skrevet, og hvilke stempler der blev anvendt ved fodposten.
Med over 300 fodpostbreve til rådighed var den første tanke, om det kunne dokumenteres, at der havde været flere fysiske stempler, end der var beskrevet. Derfor blev alle brevene scannet, og det blev sammenlignet, om der var forskel. Ved samme lejlighed blev de enkelte forsendelser opdelt efter, hvilket stempel der var anvendt, og herefter sorteret efter dato i det omfang, det var muligt – brevene før 1849 havde ikke datoangivelse i stemplet, hvorfor det alene var ud fra indholdets datoangivelse, hvilket ikke alle havde.

Fodpostens lapidar
Til højre med punktum og til venstre uden.
Omkring stemplerne kunne vi ret hurtigt se, at der var to af fodpoststemplerne som havde forskel og som ikke tidligere var beskrevet. Det ene stempel var Fodpostens lapidarstempel, hvor der i stemplet manglede et punktum. Dette kunne skyldes, at det ganske enkelt var ”faldet af” med tiden. Men dette kunne ikke helt passe når breve med stemplet med eller uden punktum kom skiftevis når brevene blev lagt op i datoorden.

Fodpostens octostempel
Det andet fund dokumenterer en tilsvarende typografisk afvigelse i det ottekantede fodpoststempel. Begge fund er nærmere redegjort for i DFT nr. 5, 2025.
Rigsarkivets gemmer
Vi vidste, at Den københavnske fodpost åbnede 1. marts 1806, efter inspirationen fra blandt andet Hamburg Fußpost, som havde indført et kontrolsystem med at adskille frankeret og ufrankeret post ved brug af henholdsvis sort og rød stempelsværte, hvilket også blev indført som standard ved Fodposten i København.
Vores drøftelser blev rettet mod hovedkilderne, hvorfor der blev søgt hvad Rigsarvet kunne have af arkivmateriale som måske kunne indeholde nye oplysninger til fodpostens virke. Vi var opmærksomme på at der ikke skulle være gemt arkivmateriale fra selve fodpostens private periode (1. april 1809 – 14. maj 1849). I Rigsarkivets arkivoversigt fandt vi frem til et arkiv, bestående af breve fra Fodposten til Generalpostamtet, som blev bestilt til læsesalen i Viborg.
De ca. 15 arkivkasser ankom til læsesalen og de blev så gennemgået over flere dage. Vores viden om fodposten var blandt andet at København var opdelt i 8 fodpostdistrikter, hvorfor vi blev noget overraskede, da der dukkede et brev op fra Riegels til Generalpostamtet dateret den 1. juni 1808 med meddelelse om, at denne indretning til gadeopdelingen til 6 fodpostdistrikter var trådt i kraft.

Brevet afslutning
Touren begynder Kl: 8 om Morgenen og Kl: 3 Eftermiddagen. – Denne Indretning tager sin Begyndelse den 1ste Junii 1808. H.E. Riegels.
Kilde: Rigsarkivets kildemateriale, såsom sager vedrørende Københavns Fodpost (1804–1811).

Siderne med gadefortegnelsen i de 6 fodpostdistrikter
Dokumentet viser den minutiøse opdeling af Københavns gader fordelt på de i datiden kun 6 eksisterende distrikter.
Den originale gade- og distriktsfortegnelse fra 1808, fundet i Rigsarkivets arkiv.
Kilde: Rigsarkivets kildemateriale, såsom sager vedrørende Københavns Fodpost (1804–1811).

Distriktskort over København ca. 1800.
1. juni 1808 skriver Fodpostinspektør H. E. Riegels til Generalpostamtet at en ny gade- og distriktsindretning med kun 6 fodpostdistrikter var trådt i kraft.
Den nye gade- og distriktsinddeling strømlinede distributionen inden for Københavns volde.
Christianshavn er i 1808 er ikke fodpostdistrikt.
Budene gik ikke ad faste ruter, men opsøgte steder, hvor der skulle afleveres breve, og steder, hvor der ofte var breve at hente.
Kilde: Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen
I arkivmaterialet fandt vi også et enkelt brev sendt til Generalpostamtet, med det meget specielle, at det er stemplet med et helt ukendt FP-stempel med sort stempelfarve. Indvendigt er brevet dateret ”Gamle Bækkeskov ved Kalvbye 5 Maj 1806”. Af kendte bogstavstempler kendes de anvendt i perioden 1808 til 1816 og kun med rød stempelfarve.

Morten med brevet med det helt ukendte FP-stempel med sort stempelfarve.

Brevet er adresseret til Generalpostamtet
Det nyopdagede, ”FP” i sort stempelfarve på brev.
Kopi af indholdet: ”Gamle Bækkeskov ved Kalvbye, den 5. maj 1806”.
Der er markante typografiske forskelle på dette nyopdagede stempel i forhold til de kendte typer; det sorte aftryk fremstår med en distinkt lige fod og et ret afskåret endestykke på tværstregen i bogstavet ”F”. Der er således tale om en nyopdaget tidlig stempeltype / forløber.

FP II-1 og FP II-2
Til venstre ses det stempel som er på dette ene brev
Arkivet fra firmaet I. P. Suhr & Søn i København
Vi valgte også at bestille arkivkasserne fra firmaet I. P. Suhr & Søn i København, for perioden 1806-1813 til landsarkivets læsesal i Viborg. Et helt utroligt og meget om fattende materiale af indgåede breve til firmaet.

I arkivmaterialet blev der set flere breve med det første signetstempel med sort stempelfarve.
Blandt materialet registrerede vi blandt andet et portobrev afsendt fra J.B. Paschen & Co. i Hamborg den 14. oktober og ankommet til København den 31. oktober (en posttid på 17 dage).

Portobrev afsendt fra J.B. Paschen & Co. i Hamborg den 14. oktober og ankommet til I.P. Suhr & Søn i København den 31. oktober. Fraværet af ordinære transitstempler indikerer, at brevet har fulgt en privat skibsforbindelse over Østersøen.
Ved ankomsten til København er det påført det tidlige, røde ankomststempel (Type FP I) til lokaludbringning.
Nederst, på brevets bagside ses afsenderoplysninger

Forsendelsen antages at være kommet fra Hamborg via Lübeck og videre til København med privat skibsforbindelse, da der ikke er andre stempler, som viser en postrute. Ved ankomst til København er det blevet stemplet med et rødt fodpoststempel (type FP I) og herefter udbragt til modtageren af fodposten. J. B. Paschen & Co. var på det tidspunkt et af de mest centrale handelshuse og bankierer i Hamborg.
Vi havde tidligere fået den opfattelse, at der netop i dette arkiv fra firmaet I. P. Suhr & Søn skulle være flere breve netop med dette signetstempel med rød stempelfarve som vi ønskede at registrere ved at fotografere dem. Fakta er ”desværre” at der kun er dette ene brev i arkivet – såfremt, at der har været flere, så er de der ikke længere.
Konklusion: Historien er ikke skrevet færdig
Vores undersøgelser i Rigsarkivets læsesal i Viborg viser med al tydelighed, at den posthistoriske forskning aldrig bliver helt fuldendt.
Fundet af de to stempelvarianter (lapidar- og det 8-kantede stempel) understreger værdien af den digitale, komparative analyse, hvor selv mindre typografiske detaljer kan afsløre ukendte klicheer. Mere skelsættende er det dog, at vi med Riegelsbrevet og den originale gadefortegnelse fra juni 1808 nu kan dokumentere, at fodposten havde seks distrikter. Kronen på værket må siges at være det hidtil uregistrerede, sorte lineære FP-stempel fra maj 1806, der rykker tidslinjen for denne stempeltype markant tilbage.
Referencer
For at give artiklen den rette forskningsmæssige tyngde, bør du henvise til de klassiske standardværker om emnet samt de officielle kilder. Du kan indsætte denne liste i bunden af artiklen:
- Primærkilder:
- Rigsarkivet (Viborg), Generalpostamtets sager vedrørende Københavns Fodpost (1804–1811).
- Landsarkivet for Nørrejylland, Handelshuset I.P. Suhr & Søn, korrespondancearkiv (1806–1813).
- Litteratur og standardværker:
- Hæfter om fodposten i København udgivet af Niels SchouHæfter om fodposten i København udgivet af Niels Schou
- Ole Steen Jacobsen: Bogen om den Københavnske Fodpost 1806-1876. (Udgivet i 2011)
- E. Rathje: Danske Poststempler før Frimærketiden – Haandbog og Katalog” (Udgivet i 1955).
- Morten Andersen og Chris Oxholm: ” Den Københavnske Fodpost. Det 8-kantede fodpoststempel 1834-1849”, i: Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT), nr. 5, 2025.
- KPK Stempeldatabase
Views: 13
