Hvorfor samle på breve eller andre objekter hvor der er anvendt frimærker | |||||||
Brev til Sérène d'Acquéria, birkedommer og birkeskriver i Frederiksværk og Halsnæs Birk Læs artiklen |
|||||||
At samle på breve og få historien bag brevet |
|||||||
Lokalbrev afstemplet med blåt Vinderup
stationsstempel. Et udsædvanligt brev, hvor der ikke er anvendt det normale poststempel, men i stedet Vinderup Stationsstempel. Kunne måske forklares, hvis brevet var til en adresse i Vinderup, men adressen er i Sevel ca. 6 km væk. Ladegaard pr. Sevel, lå ved den østre ende af Ladegaard Sø, hvor der endnu kan ses spor af teglsten, ikke langt fra Stubbe Kloster, hvortil der blev leveret naturalier til den daglige føde. |
Se Auktions statistik
på klassisk Danmark
|
||||||
Forskellen på et løst stemplet frimærke med et læseligt stempel og et brev,
hvorpå det sidder et eller flere frimærker er meget stor, især når det
gælder om at give informationer. Frimærker uden brev fortæller, hvor og hvornår det er stemplet. Brevet derimod fortæller bl.a. hvem der er modtager og oftest også hvem der er afsender. Det fortæller også hvor det er stemplet og om det er sendt med f.eks. jernbane eller skib. På brevet vil der ofte kunne ses om det er den rigtige porto, f.eks. strafporto eller om posten skulle have penge for at bringe brevet ud til modtageren. Desuden kan brevet være stempler med bl.a. transitstempler og overnatningsstempler og andre interessante ting. Mange af brevene kan der indhold med, hvor teksten afspejler datiden. Det kan enten være tjenstlige, faktura, forretningsbreve eller breve af privat karakter. Nogle kuverter er ofte meget mere værd end frimærkerne alene er. Der er ofte set at et løst stemplet frimærke og samme frimærke på et brev er 20 gange så dyrt. Så det kan være fatalt at vaske frimærker af. Erfaringen er, at mindre breve og postkort samt andre typer af forsendelser efter 1990 er meget begrænset - specielt set i forhold til mængden af forsendelser fra 1920'erne til 1980'erne. Der sendes ganske enkelt meget mindre breve og postkort. Desværre er teksten på de gamle breve ofte meget svær at tyde, men der er hjælp at hente i diverse Facebook grupper og hos andre samlere både hvad angår tydning af selve teksten men også m.h.t. porto og andre relevante ting. Herunder er vist og beskrevet eksempler på spændende breve |
Mærkerne på disse kuverter
herunder har reelt ingen værdi Men kan måske sælges for mellem 25-100 kr. pr. brev, netop fordi disser er på en forsendelse.
Rådet er derfor vent med at vaske frimærker af - specielt på mindre breve og postkort. Det vil ofte være en højre værdi på hele forsendelsen end stemplede frimærker.
|
||||||
Et spændende brev med et forsøgsstempel Stemplet er anvendt i Købmagergade i en kort periode i 1892, mener det var et forsøg med stempeltypen, og det blev ved dette ene forsøg. Arnholtz kaldte stemplet - Urstemplet. Brevet er sendt til: Hr. Doctor Petersen Kgl. Frederiks Hospital Bredgade K. |
|
||||||
Det første fodpoststempel - type I Smukt og sjældent brev til Frederiksberg Johan Carl Frederik von Hellfried: Johan Carl Frederik von Hellfried: Født 11 nov. 1739 København Død 30 sep. 1810 Frederiksberg Gift 21. februar 1772 i Skt. Petri Kirke, København med: Frederikke Vilhelmine von Jessen Johan var først ved militæret, blev premierløjtnant 1764, men studerede derefter på en lang udenlandsrejse jura og kameralvidenskaber ved universiteterne i Helmstedt, Göttingen og Leipzig og fransk sprog og litteratur i Paris, blev efter sin hjemkomst
Generalpostdirektør Carl Frederik von Hellfried er væsentlig
i forhold til fodposten i København, da han er dette fra januar 1809,
her sker nemlig dette at fodpostindretningen imidlertid ikke svarede
Regning, blev den 1809 overdragen Riegels som privat entreprise og
forblev som sådan i hans families eje, indtil den 1849 igen overgik til
Postvæsenet og efterhånden smeltede sammen med det nu værende
brevpostkontor. |
Høi Velbaarne Stiftsamtmand v. Hellfried Allegarden no 14 Frederiksberg Ud fra stemplet anvendelsesperiode og Johans karriere er brevet antageligt sendt i 1807 eller 1808 hvor han var stiftsamtmand i Roskide Stift og fra januar 1809 som generalpostdirektør |
||||||
Fodpoststempel - type V Smukt og sjældent brev til Frederiksberg Høivelbaarne Hr. Kammerherre Grev Knudt Frederiksberg Fodpost stempel type V anvendt i perioden 1834-1849 Stemplet med sort farve Se mere om Fodpost TRYK HER |
Født: 12. juli 1787 København Død: 30. oktober 1852 København |
||||||
Peter Jørgen Christian Scharling |
1854 FIRE RBS Thiele II rødbrun tæt
klippet i toppen på brev annulleret med nr. stempel "1" og sidestemplet
antiqua Kjøbenhavn 6. august 1854 til Breum pr. Skive. Til Herr Stud. Theol. P. Scharling adr. Herr. provst Møller Breum pr. Skive Han udgav blandt andet tidsskriftet "Scharling og Engelstoft’s Theol. Tidsskr. Gift med Vilhelmine Marie Møller, datter af sognepræst Frederik Benedikt Bartholdy Møller, Breum Sogn. Hans svigerfar Frederik Benedikt Bartholdy Møller |
||||||
D D Høiærværdige Hr. Proust. Posselt Holeby pr. Mariboe Beskæftigelse Om pastoren skrives bl.a. |
|||||||
Brev til provsten i Holebye 4 RBS Thieles 1.tryk, nøddebrun. Sendt fra Saxkjøbing til Holebye pr. Marieboe. |
|||||||
Familie |
Henrik Posselt, født 21. juli 1807 Næstved Død den 16. marts 1870 Maribo. |
||||||
|
|||||||
Og om pastorens første kone
|
|||||||
Danmarks første frimærke, 4 Rigsbank Skilling |
Brev fra 1952 med 4 RBS
chokoladebrun Danmarks første frimærke, 4 Rigsbank Skilling. Trykklichéer graveret af Ferslew og trykt hos Thiele Trykkeri. Kuvert med nota dateret 14. april 1852, på leverance af aviser til Hr. Provst With (C. H. With), Rønne. Der er ikke ankomststem på bagsiden, inde i brevet er noteret modtaget 1. maj 1852. Påtegning Postvæsnet har under adressaten skrevet, at der skal opkræves 88 skilling. Ved siden af frimærket er der skrevet 4/4 for at modtageren skal betale 4 skilling for opkrævningen og 4 skilling for at beløbet sendes til Brødrene Berling. Øverst til venstre ses tallet 296, som er postvæsnets referencenummer (postopkrævningsnummer) for hvortil beløbet skal gå til. Mærkefarven chokoladebrun kan varier lidt fra mørk chokoladebrun til lys chokoladebrun, alt efter hvor meget fernis der blev tilsat trykfarven. |
||||||
Kuvert med et langt brev |
Brev fra 1852
Thiele 1.
tryk mørk rødbrun C. F. Dichmann.
I
folkeregistret for 1850/55 findes en herre ved navn Cornelius Fredrik
Dichmann, født i København 1807 eller 8 og nu bosat i Saxkøbing. På adressen har der været købmand uafbrudt siden, P. Hansens havde købmandsforretning her i perioden 1889 – 1938. Bygningen findes ikke i dag, men i stedet en ny med Brugsen.
|
||||||
4 Rigsbank Skilling gulbrun i par stykke |
Brev fra 1854 med 2 styk 4 RBS Frankeret med Thiele 3. tryk gulbrun som 4 RBS gulbrun i par stykke. Sendt fra Slagelse, 3. september 1854 til Universitetsforvalter Hermann Borgen, i Holbæk. Kammerråd Hermann Borgen, eksamineret jurist, godsforvalter på Ledreborg og Universitetsforvalter ved Universitetets Gods i Holbæk Amt. Han er født 22. oktober 1799 på Bolettesminde ved Holbæk - død 6. december 1865 København. |
||||||
Brev
til Lindholm Gods i 1855 |
Brev fra 1955
4 RBS |
||||||
Brev sendt til Skåne i Sverige |
|
||||||
Brev fra 1854 Tryk hos Thiele 1854.
Frankeret med
16 skilling gråviolet, korrekt frankeret med 16 skilling som var taksten
for et brev til Sverige. |
|
||||||
4 Rigsbank Skilling med fejl - FIRF |
|
Brev fra 1854 med 4 RBS Frakeret 4 RBS Thiele II position 22, mørk rødbrun med plet i E i fire, så der står FRIF. Sendt fra Kjøbenhavn til justitsraad licent. Jur. Peter Laurits Petersen, Birkedommer og skriver i Kronborg vestre Birk, Helsinge, pr. Frederiksborg. Lakseglet på bagsiden ”DANSKE CREDITFORENING” |
|||||
Underfrankeret sjældent fodpostbrev 1852. 2 Rigsbankskilling, Thiele, Plade I, Position 21, Type 5.
|
Rudolph Rothe (født 18. oktober 1802 i København; død 30. januar 1877 på Frederiksberg) var en dansk slotsgartner og forstraad. Hans udformning af Jægersborg Dyrehave |
Underfrankeret fodpostbrev sendt UDENFOR VOLDENE til Frederiksberg.
Annulleret med nummerstempel 1 og sidestemplet med fodpoststempel F:P:
17.9.1853. På brevet er der sat 2 RBS i strafporto - skrevet med rødt kridt. Korrekt porto er 4 RBS. Sendt fra Kjøbenhavn Til Herr Etatsråd gartner, Rothe, Ridder af Dannebrog, Fredensborg |
|||||
Brev til Det
kongelige ministerium for Hertugdømmet Slesvig
|
Carl Moltke, minister i perioden
|
Brev sendt 20. september 1853 fra Præstøe til Det
kongelige ministerium for Hertugdømmet Slesvig,
Kjøbenhavn.
Det kongelige Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig I 1852 flyttede ministeriet fra Flensborg til København.
Som de øvrige fagministerier var ministeren for Slesvig en del af
regeringen, men i sin embedsførelse var han kun ansvarlig over for
kongen og ikke for Rigsdagen. Imidlertid blev ministeriets
virkekreds indskrænket af den slesvigske stænderforsamlings
beføjelser (som dog oftest kun var rådgivende). Ministeriet bestod
af sekretariatet, tre departementer og generaldirektoratet.
Efter 2. slesvigske krig og hertugdømmets erobring af preussiske og østrigske tropper og dets afståelse 1864 mistede ministeriet sit virkeområde og blev afviklet. Minister ved brevet ankomst er Carl Moltke.
|
|||||
Brev til Boghandler Thaarup St. Helliggejststræde 20, Kjøbenhavn
|
|
Om Edvard Ludvig Thaarup (se
foto) kan der fortælles, (f. 25. februar 1811 - d. 8. april 1888)
født i Knabrostræde 109, søn af amtmand, kommitteret i Det Kgl.
General-Toldkammer, etatsråd, professor Frederik Thaarup og Giese
Kirstine Giersing.
Efter Frederiksborg lærde Skole udlært hos Chr. Steen og medhjælper hos Gyldendal (J. Deichmann). Påtænkte etablering i Haderslev, men opgav. Han oparbejdede efterhånden et betydeligt forlag med forfattere som N.F.S. Grundtvig, Svend Grundtvig, Chr. Thaarup og Fr. Thaarup. Udgav 1850-55 »Johannes Ewalds samtlige Skrifter« 1-8 med F.L. Liebenberg som udgiver. Havde omfattende bog- og skrifts-samlinger af bl.a. Johannes Ewald, J.H. Wessel, P.A. Heiberg og Malte Conrad Brun, som han skænkede til Kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket. En visesamling skænkedes af den senere ejer, G.E.F. Kohl, til Universitetsbiblioteket. – Grundlagde portrætsamling af danske boghandlere og forlæggere Skrev og udsendte en række kataloger, magasiner, tidsskrifter af vidtspændende indhold samt belærende bøger. Æresmedlem af BMF-biblioteket. |
|||||
Brev til Byfogeden i Skive
Frederik Christian Willemoes
Slægten Willemoe kan med sikkerhed føres
tilbage til gårdmand Christen Christensen Willemoes (ca. 1689 – 1746),
der måske var søn af forpagter af Ausumgaard Christen Christensen
Willemoes (1648-1693), som var født i Villemose. Den mest berømte
efterkommer er søofficeren Peter Willemoes, som fik sin berømmelse ved
Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor han kæmpede mod Admiral Nelson. |
4 Rigsbank skilling
|
||||||
Et april brev
|
1851. 4 Rigsbank skilling Aprilbrev Ud fra datoen, ved vi at der kun kan være tale om FIRE RBS Ferslews tryk, fordi Danmarks 1. frimærke udkom 1. april 1851 og det næste tryk af FIRE RBS kom i marts 1852. Brevet vist herunder, er annulleret med et stumt stempel og sidestemplet HOBROE 28. april 1851.
|
||||||
Et meget smukt brev |
1855. 4 Rigsbank skilling Et meget smukt brev, som i 2021 fik vurderingen ”Superbt ”. hvilket er den højeste vurdering et brev kan få på en prøvningsattest fra Lars Jørgensen. Brevet har et knivskarpt Sorø antikva III stempel, et fint centreret nummerstempel 67 (Sorø) og et smukt mærke med fine rande. Desuden er brevet uden folder og uden skjolde af nogen art. Frimærket er FIRE R.B.S. Thieles 3. tryk, kastaniebrun. Brevet er sendt til:
Justitsraad Oxenbøll R.a.D. (Ridder af Dannebrog). |
Morten Oxenbøll R.a.D justitsraad,
Byfoged, Byskriver i Vordingborg |
|||||
Spændende brev med fodpoststempel 1852. 2 Rigsbank skilling Et meget spændende brev med fodpoststempel den 12. november 1852. Brevet er sendt til
Han er født den 23. april 1807 i Glumsø,
Tybjerg, Præstø Amt
Hesselbergs underskrift og portræt
|
Ferslew tryk med meget flot fuldrammet mærke
Plade II 23 type 5 på brev med retvendt fodpost stempel og med nummerstempel 1, som kun kendes på enkelte forsendelse.
|
||||||
Brev med 2 Rigsbank Skilling, 1853 |
Fodpostbrev fra 1853 Umiddelbar virker denne tekst lidt svær, men ved egen hjælp og Chris Oxholm og en slægtsforskningsside på Facebook, så kommer man frem til følgende modtager:
Brevet er med et tydeligt fodpoststempel F: 22.9.53 P. og den rigtige porto, nemlig 2 Rigsbank Skilling som var taksten indenfor voldene i København. |
||||||
2 Skilling som enkeltmærke og par stykke
|
1871. 2 skilling, grå/blå. Enkeltmærke og par stykke på brev fra Kjøge 14. maj 1873 til Lifförsäkrings Aktie Bolaget, Gauthiod, Göteborg, Sverige. Inde i brevet er navnet ”1873 J. Ohlsson”. Det antages at brevet er sendt fra assurandører og købmand J. Ohlsson i Køge. Et interessant brev, sendt til Sverige. Den Skandinaviske Møntunion bliver vedtaget 23. maj 1873 med ikrafttrædelse den 1. januar 1875. Altså 9 dage efter at dette skillingsbrev sendes. Den Skandinaviske Møntunion betyder, at der ændres til kroner og øre fra 1. januar 1875. |