Herunder er nogle stykker
Forkert farve
Mærket med den berømte elefantordens dekoration, med et forkert farvet bånd.
Forkert beregning
En hurtig udregning vil vise, at 2,80 for 10 gr betyder 140 for et kilo, ikke 14. Eller er det en usædvanlig måde at forklare, at portotakster relaterer sig til at vægten bliver billigere, når vægten stiger?
Uden indsats
Hestene styres uden anstrengelse - samme ses alle mærkerne i denne serie
Forkert skibstype
Krigsskibet vist frimærket udgivet i 1951 i anledning af Søofficershøjskolens 250-års jubilæum. Danmark havde ikke den type skibe i 1701.
Forkerte noder
Noderne er fra et værk fra Niels W. Gade.
Den angivne linje er ikke i den form, den er givet i det originale partitur, da den er blevet transponeret fra altnøgle til diskantnøgle.
Vinden
Flag og sejl peger i modsatte retninger.
Stavefejl
Nogle af de private bypostmærker nævner BYBOST i stedet for BYPOST
Ikke en designfejl,
men en skjult besked
Tegnet viser bogstavet D på
døvesprog.
Sjældent brev
1864 Krone og scepter. 2 skilling på et brev sendt lokalt i Næstved og annulleret med nummerstempel 44 (NUM-3) og sidestemplet med ANT VII Nestved.
Næstved var en af de 17 byer, der med bekendtgørelsen af 21. december 1860, hvorefter der kunne sendes lokalpost med lokaltaksten 2 skilling, hvis der var anvendt frimærke, uden frimærke skulle der betales 3 skilling.
Det danske område som var tysk mellem 1864 og 1920, her kan der forholdsvis nemt findes frimærker der er stemplet i dette område. Se eksempler hertil højre.
Se flere stempler fra Sønderjylland mellem 1864-1920
https://tm-auktioner.dk
Dette spændende brevkort er fundet på TM Auktioner
Det var de færreste handlende, der kunne leve af de lokale forbrugere, hvorfor de forsøgte at få en omsætning udenfor Skive.
Niels Christensen havde en rejsende repræsentant og sender derfor en advis til sine kunder, at de kan forvente et snarligt besøg fra firmaet.
Tryksagsbrevkort frankeret med 4 øre tofarvet - takstperiode 1. januar 1875 til 1. januar 1919. Annulleret med Skive BRO 1a-1.
Sendt til Hrr. Købmand P. Knudsen, Lund, pr. Højslev.
BRO Ia (6 stk. gitter)
11.11.1893 til 10.5.1905
Lapidar IIb
4.9.1888 til 17.1.1894
Han fik borgerskab 7. marts 1879. I 1884 havde han stadig forretningen i Vestergade, men i 1892 ligger forretningen i Adelgade. I 1897 er det sidste gang han kan findes i arkiverne.
Hertil venstre ses "Rejse-Advis" hvor der adviseres om besøg af ham selv i løbet af 3-6 dage.
Samtidigt reklamerer han for sine artikler.
Her er der ankomststemplet Højslev med Lapidar IIb
Lufttrafikken i postvæsenets tjeneste
Til de på kortet skraverede lande befordres for tiden (marts 1938) breve og brevkort uden særlig luftposttillægstakst ad luftvejen i alle tilfælde, hvor der derved opnås en hurtigere omdeling. Post, der indleveres i København om aftenen, når således frem til omdeling i Berlin, Amsterdam, Brüsel, Paris og London den næste morgen. Til de øvrige lande må der endnu for luftbefordring betales et tillægsgebyr, nemlig for brevkort og postanvisninger 15 øre pr. stk., for breve, tryksager osv. 20 øre pr. 20 g, men den dag - er sikkert ikke fjern, hvor al egentlig brevpost (breve og brevkort) sendes pr. luftpost til alle lande i Europa uden særligt gebyr.
Vigtigste luftpostruter til fremmede verdensdele
kortet viser de vigtigste luftpostruter til fremmede verdensdele. Oprettelsen af disse ruter har betydet en revolutionering af postbefordringen til oversøiske pladser. Ruterne beflyves regelmæssigt fra 2 til 6 gange ugentlig, og den tidsbesparelse, der kan opnås for et brev pr. luftpost, kan i enkelte tilfælde blive over 3 uger. Til eksempel er tidsgevinsten:
til Capetown indtil 10 døgn
til Madagaskar indtil 20 døgn
til Singapore indtil 12 døgn
til Hongkong indtil 23 døgn
Indiske hav
til Buenos Aires indtil 16 døgn
til Australien indtil 12 døgn
Oplysning om tillægstakster og befordringstider fås ved postkontorerne, i København tillige ved postvæsenets oplysningskontor. Udførlige oplysninger med fartplaner, tidsgevinst, takster osv. Findes i heftet ”postforbindelsen til udlandet”, der udkommer hver måned. Heftet fås på postkontorerne, pris 25 øre. Abonnement pr. Kvartal 50 øre,
Kort over Europa, der viser, til hvilke lande breve befordres ad luftvejen uden tillægslakst.
AFA nr. 3
2 skilling blå, utakket
Nummerstempel
København Nørrebro
Fodpost lapidarstemplet
Ses med blå og sort farve
Ved at gennemse forskellige kuverter, kom dette interessante brev frem.
Herr Capitain Hoskiær
Baneingeniør
Ridder af Dannebrog
Holmens Canal 14
Dateret den 13. marts 1865. Annulleret med nummerstempel 211 (København Nørrebro) og lapidarstempel KBH. NØRR. EXP, samt fodpoststempel S-OVA.
På bagsiden af brevet er der ankomststemplet med fodpost lapidarstemplet.
Otto Valdemar Hoskiær, dansk officer og ingeniør. Født i Kjøbenhavn den 25. juni 1829. Død Kjøbenhavn den 23. juni 1895. Deltog som premierløjtnant i krigen i 1864, og blev efter krigen tilknyttet som sektionsingeniør ved Den Sjællandske Jernbane. I 1867 bliver han udnævnt til kaptajn, og bliver chef for Telegrafkompagniet. Indtræder i 1870 i Store Nordiske Telegrafselskabs tjeneste, og deltager i udlægningen af kabler flere steder i verden.
Hoskiær udmærkede sig i særdeleshed for sit virke indenfor dansk jernbane drift og anlæggelse heraf.
Brevet er sat i AFA Kataloget til 1.800 kr.
Tillæg for fodpoststemplet FP S-OVA (anvendt i perioden oktober 1864 – juli 1865)
Tillæg for nummerstempel 211 (et af de mere sjældne)
Tillæg for det fine fodpost lapidarstempel.
Original
siden
Efter redigering
Ide og anbefaling til opsætning
komme nye opbjekter til og måske kommende års udstillinger.
Om ikke andet er det jo altid en glæde at vise sin samling frem på en
klubaften
På Bruun Rasmussens auktion 3. december var der denne planche.
Planchen indhold gav mig den ide, at ændre op opsætning, for dermed
at få et bedre udtryk af sidens indhold - altså at få bedre balance på
siden. Ved at flytte lidt rundt og få elementerne centreret og personen i
stedet ser ind mod teksten og samtidigt ind på siden.
Psykologisk så opfattes det langt mere positivt når objekter bevæger
sig ind på siden, f.eks. personer der går eller løber, biler køre, fly som
flyver, skibe der sejler, samme for personer i portræt skal hvis muligt
se ind på den tekst der er skrevet om vedkommende.
langt mere positivt når der ses ind på teksten.
"den tekst er om mig og den kan jeg stå indenfor"
Jeg har ofte sagt, at hvis dette ikke overholdes, så vil læseren sidde og
forsøge at fange de objekter der er på vej ud af siden - rent psykologisk.
i Nr. Søby. Hvor de samlede erfaringer resulterede i ideen om at
flytte arrangementet til langt større lokalitet.
I første omgang var ideen "KulturCenter Skive" på Skyttevej. Der
blev undersøgt de forskellige forhold. Resultatet blev at blive i Nr.
Søby, men i stedet flytte til hallen.
Med Nr. Søby ville det være forholdsvis nemt at komme fra
Skive og Viborg. Endelig var prisen på leje af hallen til at over se.
Planlægningen gik i gang, Der skulle søges økonomisk støtte,
som kom fra Spar Nord Fonden. Aftale med Søby-Højslev
Arena. Sendes indbydelser ud til de handler der tidligere havde
være med. Bestilling af DFF's udstillingsrammer med tilhørende
transport. Detalje planlægning af opstillingen i hallen. Aftale med
Sundsøre Lokalarkiv om lån af postuniformer og
lokalposthistoriske plancher.
Information til medlemmerne på medlememøderne. Hvor der
blev opfordret til at komme med egen samling til udstillingen.
Modtagelse af objekter til auktionen.
Se de indleverede objekter her.
Udsendelse af pressemeddelelser, annoncering på de sociale
medier som Facebook. Herunder ses to af avisomtalerne.
Skive Folkeblad onsdags udgaven som blev omdelt til alle hustande op til arrangementet
Skive Folkeblad tirsdagen op til arrangementet
Holstebro Udstillingen Philos 23
Mejrup Hallen, Elkjærvej 29.
Fra Skive Frimærkeklub er bl.a. disse eksponater
Desværre findes der nogen som ikke har rent mel i posen og derfor tilbyder falske frimærker!
Hvorfor falske frimærker?
Spørgsmålet er reelt meget omfattende, men kan i bunden svares med at der er købere.
Køberne er ofte samlere der mangler viden om hvordan de ægte mærker skal se ud.
Det handler desværre også om, at nogle frimærker faktisk er sjældne og derfor er dyre at anskaffe til sin samling, og når man så finder lige det mærke der mangler i ens samling – ovenikøbet – til en meget billig penge.
Er mærket så falsk, ja så bliver man jo snydt.
Et er udgiften som reelt er tabt – men følelsen over at være blevet taget ved næsen er rigtig træls.
Hvem tilbyder falske frimærker?
Det starter ved den som fremstiller falske frimærker, her er det helt bevist. Efterfølgende kan det være svært at påstå at det er bevist.
Det er set at auktionshuse har haft falske frimærker på deres auktionsliste. Hvilket ikke burde kunne ske, da det er specialister der foretager en vurdering af de objekter som indleveres. Der kan tages fejl.
Hvis det er et objekt der er falsk, så skal det nævnes – er dette ikke nævnt, så skal handlen gå tilbage.
Problemet er bare, at en vare på en auktion som korrekt er angivet at være falsk, igen kommer i en samling og senere igen bliver handlet.
Derfor, efter min opfattelse, bør alle auktionshuse stemple falske mærker på bagsiden FALSK / FAKE, meget gerne med firmanavn. Samme burde også klubber, handlere og de som udsteder attester gøre.
Kan falske frimærker kommes til livs?
Desværre ikke, men hvis de enkelte mærker bliver afsløret og der kommer stempel på bagsiden, kan det begrænses en del.
For det er velkendt, at der er og bliver produceret falske frimærker.
Hvad skal der holdes øje med?
Først og fremmest er det de dyre frimærker hvor risikoen er størst, for her er fortjenesten størst – hvem gider forfalske et 20 øre rød Frederik mærke. Det er ofte de klassiske dyre frimærker der er forfalsket.
Den bedste måde at sikre sig mod at købe et falsk frimærke er, at der er attest med, hvor der er en god gengivelse af mærket, så der er sammenhæng mellem mærke og attest.
Er der ikke attest med, så foreslå sælger, at der skaffes attest, eller at du som køber må få andre til at se på dette.
Se også artiklen om falske frimærker
Link: STAMP FORGERIES OF THE WORLD
Ægte 2 RBS
Meget ofte ses at frimærkesamlinger er indsat i fortrykte album, f.eks. Leuchtturm eller Stender - hvilket jeg godt kan forstå, det er jo nemt - men her er der kun plads til de mærker som producenten har valgt medtaget på de enkelte albumsider.
Dette betyder at mange samlere har f.eks. et mærke i deres samling. Men der findes jo en del under typer som ikke er medtaget – her tænkes slet ikke på varianter, for det er et samleområde i sig selv.
De fortrykte album betyder, at mange samlere som går uden om breve/postkort til deres samling.
Som efter min opfattelse, beriger ens samling rigtig meget.
Derfor er tanken ”hvorfor fremstiller samlerne ikke egne sider til ens samling?”
Med egne sider, som i dag forholdsvis nemt kan klares på en computer og med de programmer der er med på computeren når den købes.
Med egne sider kan der:
1)
Forskellige tryk.
Af det første danske frimærke, er der to hovedtyper Ferslew og Thiele, hvor den sidste er i en række under typer – som ikke er varianter.
2)
Medtages breve/postkort/adressekort m.m., hvor de enkelte forsendelser kan beskrives med postruten, afsender, modtager, hvilket frimærkemærke der er anvendt og hvor motivet omhandler, stempler og meget andet.
3) Medtages varianter
Med ovenstående tanker holdes den 17. oktober 2023 en medlemsaften hvor dette tema behandles.
Her vil der blive vist hvordan en albumside nemt kan sættes op.
Eksempler på en albums sider opsat på computer
Opsat i PowerPoint på en A3 side
Temaplanche i PowerPoint på en A4 side
Torbjörn Garke klubbmästare i Stockholms Filatelistförening har været så venlig at sende to gamle dokumenter.
Det ene dokument er en beretning om Skive Philatelist-Forening 1888.
Det andet dokument er klubbens love trykt sammen bytteregler i Skive Philatelist-Forening.
Beretningen er sendt som tryksag til
Herr F. W. Andréen, Centraltrykkeriet, Stockholm, Sverige
F. W. Andréen var datidens store skribenter og svenske frimærker og redaktør af Tidning för frimärksamlare. Hans skrifter er bl.a. optaget i The Royal Philatelic Society London. The wold home af stamp collecting and postal history, siden 1869.
Dokumenterne indgå nu i klubbens historiske arkiv.
Læs om klubbens historie
Fodpoststemplerne er kendte, og sikkert også at der er forskel på disse.
Her på hjemmesiden er der en fortegnelse på de enkelte fodpoststempler og hvordan der ses forskel på disse.
Hertil en tidslinje der viser hvilken periode de enkelte stempler er anvendt.
Se oversigten her
Læs denne artikel
Den grønlandske sparemærkeordning
I 1926 besluttede myndighederne i Nordgrønland at indføre såkaldte ”sparemærkebøger”, der skulle tilskynde den lokale befolkning til at spare penge op til ”bedre tider”. På søndagens frimærkeauktion præsenterer vi fem af disse bøger med pakkeportomærker.
Idéen bag sparemærkebøgerne udsprang af myndighedernes ønske om, at ordningen ikke blot ville forbedre levestandarden, men også øge den generelle selvstændighed blandt den grønlandske befolkning. Til brug for opsparingen kunne grønlænderne købe pakkeportomærker i 38 forskellige udsteder og klæbe dem ind i deres sparemærkebog. Når behovet for kontanter opstod, kunne de så indløse mærkerne. Indløsningen skete dog ikke pr. automatik, og ejeren af sparemærkebogen skulle overfor myndighederne begrunde behovet for penge inden udbetaling.
Sparemærkesystemet blev også kaldt ”Avane”, der på grønlandsk betyder ”Nord”. I langt de fleste af de kendte sparemærkebøger er mærkerne derfor også annulleret med ”Avane”-stempler, som kendes med numre fra 1 til 38. Ordningen var en stor succes, og det menes, at over 80 % af den samlede pålydende på alle pakkeportomærker i Grønland frem til 1938 blev anvendt i sparemærkebøgerne.
Se mere om de grønlandske Pakke-Porto mærker
Vælg Fakta - Grønland, Pakke-Porto
Ferslew 1. tryk
Hvad blev opfundet til forbedring af dagligdagen samtidigt med at frimærket kom i Danmark.
Før det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley, var folk afhængige af ild til at varme deres strygejern op for derefter at presse deres tøj. Trækulsjernet blev patenteret i 1851-52, og i modsætning til de simple strygejern (som blev varmet op på komfuret) i almindelig brug før dets oprettelse, er dets base en beholder til at holde varmt trækul.
Strygejern til trækul
Foucault pendulet
Foucault var den første person, der demonstrerede, hvordan et pendul kunne spore Jordens rotation (Foucault-pendulet) i 1851.
Modern version af Foucault-pendulet
Vaskemaskine
Mens vaskebrættet var blevet opfundet i 1797, var 1851 året, hvor den første tromle (stor spand) vaskemaskine blev patenteret. En amerikaner ved navn James King lagde designgrundlaget for den moderne vaskemaskine; hans version fra 1851 var dog hånddrevet. Der var nogle få dampdrevne vaskemaskiner, der blev brugt i Storbritannien og USA i 1850'erne, men de var enorme og kun overkommelige for store tøjfabrikker og hoteller.
Vaskemaskine 1851
Telegrafkabel
I 1851 nedlagdes det første telegrafkabel i den engelske kanal, og i årene efter fulgte søkabler i Sortehavet og Middelhavet.
Symaskine
Opfundet i 1851 af Isaac Merritt Singer fra New York. Denne singer symaskine var den første der anvendte to tråde til at sy med. Tidligere benyttes kun en tråd
Singer symaskine 1851
Vareelevator
I 1851 opfandt Waterman den første prototype til elevatoren. Det var en simpel platform knyttet til et kabel, til at hæve og sænke varer og mennesker.
Brevet er sendt til
Høi velbaarne hrr. Stiftamtmand Hauch
Ridder og kammerherre
Adam Wilhelm Hauch (1817 Ridder af Elefantorden), f. 26. september 1755
d. 25. februar 1838.
Om Adam W. Hauch skal nævnes og som er saamtidig med brevet
Da krigen med England brød ud 1801, udnævntes Hauch til chef for det
militært organiserede korps, hvori studenterne havde begæret at samles,
og han valgtes til dette hverv, fordi han var "en Mand, der havde lige
så megen Fordring på Regentens Tillid som på de akademiske Borgeres
Agtelse"; og det samme gentog sig 1807. 1802 blev han chef for
Kunstkammeret, og 1803 for Mønt- og Medaillesamlingen. 1809 blev han
overstaldmester, 1812 Dannebrogsmand, 1814 ordensmarskal, ledsagede
samme år kong Frederik VI til kongressen i Wien, udnævntes 1817 til
Ridder af Elefantorden.
Læs mere om
Adam W. Hauch
via dette link:
https://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Wilhelm_Hauch
og
https://en.awhauch.dk/hauch/
1912. 5 kr. Posthus, brunrød. Vandmærke III. Annulleret med ét helt retvendt og centralt rektangulært stempel KJØBENHAVNS PENGEPOST 7. januar 1913. Højst usædvanlig og muligvis unik annullering på dette mærke.
Det første fodpoststempel - type I
Smukt og sjældent brev til Frederiksberg
Johan Carl Frederik von Hellfried:
Stiftsamtmand v. Hellfried
____gaarden no 14
Frederiksberg
Ud fra stemplet anvendelsesperiode og Johans karriere er brevet antageligt sendt i 1807 eller 1808 hvor han var stiftsamtmand i Roskide Stift og fra januar 1809 som generalpostdirektør
Johan Carl Frederik von Hellfried:
Født 11 nov. 1739 København
Død 30 sep. 1810 Frederiksberg
Gift 21. februar 1772 i Skt. Petri Kirke, København med: Frederikke Vilhelmine von Jessen
Johan var først ved militæret, blev premierløjtnant 1764, men studerede derefter på en lang udenlandsrejse jura og kameralvidenskaber ved universiteterne i Helmstedt, Göttingen og Leipzig og fransk sprog og litteratur i Paris, blev efter sin hjemkomst
- 1769 ekstraordinær medhjælper i Tyske kancelli
- 1771 ekspeditionssekretær i finanskollegiet
- 1773 chef for det omdannede finanskollegiums ekspeditionskontor og kommitteret i økonomi- og kommercekollegiet.
- 1777 diplomatisk agent ved adskillige italienske hoffer
- 1779–83 chargé d'affaires i Spanien for en speciel mission (reklamering af beslaglagte skibe), var derefter atter i Italien hvorfra han vendte hjem
- 1791 stiftamtmand over Ribe stift med bolig i Vejle
- 1796–1803 amtmand over Koldinghus (Vejle) amt
- 1807 blev medlem af den vestindiske gældslikvidationskommission
- 1809 til sin død generalpostdirektør
Generalpostdirektør Carl Frederik von Hellfried er væsentlig
i forhold til fodposten i København, da han er dette fra januar 1809,
her sker nemlig dette at fodpostindretningen imidlertid ikke svarede
Regning, blev den 1809 overdragen Riegels som privat entreprise og
forblev som sådan i hans families eje, indtil den 1849 igen overgik til
Postvæsenet og efterhånden smeltede sammen med det nu værende
brevpostkontor.
Fodpost stempel type I anvendt i
perioden 1806-1809
Stemplet med sort farve når der er betalt for udbringning og rød farve når modtageren
skal betale.
Se mere om Fodpost TRYK HER
Smukt og sjældent brev til Frederiksberg
Høivelbaarne
Hr. Kammerherre Grev Knudt
Frederiksberg
Født: 12. juli 1787 København
Død: 30. oktober 1852 København
Fodpost stempel type V anvendt i perioden 1834-1849
Stemplet med sort farve
Se mere om Fodpost TRYK HER
Frimærkehandlen i Skive
Torvegade 10, Skive
Datiden store danske frimærkehandler
Niels Sørensen Nedergaard startede op med salg af frimærker,
forretningen blev grundlagt 1. dec. 1885 (f. 1859, d. 1944)
I 1944 overtaget af sønnen, Folmer Nedergaard (f. 1893), der i 1950
optog sin søn, Anders Nedergaard (f. 1929), som medindehaver. Med eget
katalog med priser på forretningens mange frimærker.
Billede viser Frimærkehandler Nedergaards ejendom i Torvegade i 1879.
Torvegade hed den gang Skovstien.
Bygningen hvor forretning havde adresse findes ikke mere, i dag er
Torvegade 10, Skive Rådhus og kommunes
administrationsbygning.
Tidligere var Torvegade her hvor Hotel Royal, Statstelegrafen,
Postgården med Post- og Telegrafvæsnet,
I Populær Filateli står der bl.a. "N. S. Nedergaards
herlige frimærkehandel i Skive (i mange år vistnok landets største)
»Altid 26.000 forskellige mærker på lager«) og på dens
årlige »Prisliste«, hvori man bl.a. fik denne uforlignelige oplysning: »Der
er ingen Samling, der er saa smuk og ser saa godt ud som en Fireblok
Samling«
Bestyrelsen for Skive Borger og Håndværkeforening
Hvor
Folmer Nedergaard ses som nummer 5 fra venstre bagerst.
Breve sendt til Skive Frimærkehandel fra nær og fjern
Foto af Frimærkehandler N.S. Nedergaard
Herr kammerjunker Serene d'Acqueria
Birkedommer i Frederiksværk
1854. FIRE R.B.S. Thiele III, Plade IV, kastanjebrun. Brev sendt fra HELSINGØR 23.2.1855 til Frederiksværk.
Annulleret med nummerstempel 24.
f. 21 dec. 1807 Nim, Horsens, d. 3 maj 1886 København.
Thora Fortunata von Benzon, gift 16. november 1847 med Louis Victor de Sérène d'Acquéria
1835 Cand.jur., 1840 Kopist i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret, 1843 Fuldmægtig og Kammerjunker, 1854 — 71 Birkedommer og Skriver i Halsnæs og Frederiksværk Birker
Luftpostbrev sendt fra bygden Igaliko pr. Julianehåb stemplet den 18. august 1969 til København.
Afsender er Annesofie Egede, Igaliko, Pr. Julianehåb, Grønland
Bygden IGALIKU et af Grønlands mindre poststeder
Navnet betyder: "Det
tidligere kogested” (tidligere stavemåde: Igaliko)
Igaliku ligger i bunden af Igaliku Fjord i Sydgrønland.
Status/tilknytning: Ydre bebyggelse/bygd i Narsaq Kommune
Indbyggertal:
-
1951: 140
-
1955: 125
-
1965: 96
-
1975: 71
-
1999: 37
Købmandsbutik og posthus i Igaliku
Posthuset åbnede den 1. juli 1958 og var under Qaqortoq/Julianehåb indtil udgangen af 1984. Siden begyndelsen af 1985 har det været underlagt posthuset i Narsaq. De tre illustrerede datostempler af forskellige typer blev brugt efter hinanden. Det første frimærke pegede fra april 1970 til dets udskiftning den 11. august. 8.1971 viser en mærkbar skade i den øverste BRO-linje.
01.07.1958 – 11.08.1971
12.8.1971 – 31.12.1984
01.01.1985 –
Gardar var navnet på vikingebosætternes bispesæde i det sydlige Grønland i det 12.-14. århundrede. Århundrede med katedralen bygget fra 1126 og en stor gård, hvis ruiner blev afsløret i 1924 og stadig er et historisk syn i dag.
Nutidens Igaliku startede i 1782, da den norske grønlandske pioner Anders Olsen, der blandt andet også havde grundlagt kolonierne Sukkertoppen og Julianehåb, slog sig ned med sin grønlandske hustru og familie på dette historiske sted som kvægavler.
De
fleste af nutidens beboere i Igaliku er efterkommere af Olsen, men bærer
familienavnet Egede og danner en udpræget klan med egne traditioner og
skikke. Amos Egede, "konge" af Igaliku, grundlagde Grønlands første
selvstændige fåreavler her i 1914, og stedet regnes stadig som et af
centrene for fårehold i Sydgrønland. Bebyggelsesmønstret er usædvanligt
for Grønland, præget af kunstvandede kartoffelmarker, køkkenhaver og
enge, samt mange huse bygget af rød Igaliku-sandsten, herunder kirken
bygget i 1926. Her holdes stadig malkekøer. I modsætning til resten af
Grønland er jagt og fiskeri ikke af betydning.
Igaliku ligger på en lille slette for enden af Igaliku fjorden i
naturskønne omgivelser (vandreområde). Det har blandt andet
forsamlingshus, skole, vandrehjem.
Indtil 1950 tilhørte bygden kommunen Julianehåb/Qaqortoq (siden 1937 som
"udsted"), siden har det været en del af den dengang nystiftede kommune
Narsaq. Antallet af indbyggere har været faldende siden 1950'erne som
følge af udflytning.
Økonomi og transport
Indbyggerne i Igaliku lever hovedsageligt af fårehold (salg til
slagteriet i Narsaq) og mælkeproduktion (salg i byerne Narsaq og
Qaqortoq/Julianehåb). Derudover blev stedet et rejsemål for
vandreturisme og for dagsturister fra det nærliggende lufthavnshotel i
Narsarsuaq,
Kommunehovedstaden Narsaq kan nås via landtangen ad Itilleq ("Kongevejen”) og videre med skib Erik den Rødes Fjord (35 km). Sydgrønlands metropol Qaqortoq/Julianehåb ligger 52 km inde i bunden af Igaliku-fjorden og videre til Narsaq 90 km. i alt er Narsarsuaq lufthavn og havn (kystskib) omkring 20 km væk fra Itilleq